Da Nicolai Bjerre startede med kødkvæg i nullerne, tænkte han, når han så et engareal, at jo flere dyr, han kunne have der, des bedre. I dag tænker han modsat. Jo ringere græs, des bedre, for så kan han passe flere hektar med samme antal dyr.
Der er ikke økonomi i at holde kødkvæg uden betaling for naturpleje, og tilskuddet til de forskellige ordninger handler om, hvor store arealerne er. - Vi har en fornuftig forretning, konstaterer han.
Samlet set passer dyrene cirka 750 hektar. Størsteparten af arealerne er to større arealer ved henholdsvis Harboøre Tange og Stadil Fjord, som han forpagter af Naturstyrelsen.
- Jo større enhed man forpagter, des nemmere er det at få værdi ud af det. Så bruger man mindre tid per hektar, siger han.
Store arealer bedst
I begyndelsen havde han dyr i mange sogne, men det gav en masse kørsel. Det er begrænset til to steder i dag.
- Der er nok nogen, der tænker, det er vanvid at leje jord 45 kilometer væk. Men det er jo bare 35 minutter i bil med kaffekanden ved siden af, og når jeg kommer frem, ruller jeg ATVen ud af traileren og kører rundt og tilser dyrene, siger han.
Nicolai Bjerres rutine er at køre hjemmefra halv fem, og så er han hjemme klokken syv og kan passe sit arbejde som landbrugsassurandør.
- Jeg kan tjekke vand og strøm, og om dyrene har det godt på 500 hektar i løbet af to en halv time på ATVen, forklarer han.
Omkostningerne holder han nede ved at leje ledige bygninger.
- Der står masser af stalde ledige rundt omkring, som man kan leje til en rimelig penge, fordi de ikke har anden anvendelse, forklarer han.
De to traktorer er henholdsvis 27 og 45 år gamle – han husker, da han var med sin far nede at købe den gamle Case IH sidst i halvfjerdserne. Kun traileren og ATVen har han investeret i.
Læs hele historien i Magasinet Kødkvæg 5 der udkommer 24/9-24
Relaterede artikler
Kommentarer