Almindelige havesprinklere egner sig fint til at køle taget og dermed stalden i varme perioder for at beskytte malkekøerne mod varmestress. Foto: Klaus Mølby.
Klaus Mølby, driftsleder på Mors, har forsøgt sig med flere måder at køle stalden ned i varme perioder.
Sådan er PVC-røret hæftet på taget. Det er gjort klart forud for sæsonen, så det er lige til at sætte ind med vandkøling, når varmen kommer. Foto: Klaus Mølby.Billede 1 af 3
Vand egner sig fortrinligt til at nedkøle stalden under en hedebølge, men det kan også blive så kraftigt, at taget bliver ødelagt. Det har Klaus Mølby, fodermester på Mors, erfaret.
- For tre år siden satte vi vandingsmaskinen til at sprøjte vand på staldtaget, da der var hedebølge. Det virkede fint på temperaturen i stalden, men det gik ud over tagplader og lysplader, der blev ødelagt, husker han.
Samtidig var forbruget af vand og strøm til at pumpe vandet op meget højt.
Vandkøling
Fantasien fejlede dog ikke noget, så han arbejdede videre med idéen om vand til at køle stalden på de varme dage, så de kunne forebygge ydelsesnedgang hos køerne. Nu hedder det havesprinklere, og de gør også jobbet til glæde for de 200 malkekøer i stalden.
- Man kan tydelig mærke i stalden, at vand sprinklet ud over taget holder temperaturen nede, siger han.
Sprinklere på PVC-rør
Havesprinklerne har han fået smeden til at bestille hjem. Der er etableret fem sprinklere på taget på et PVC-rør, der går hen over staldbygningen. De sidder lige neden for tagrygningen, så man ikke ser dem fra ’den pæne side’ af bygningen. De kan sprøjte vand på taget i en radius af 25 meter, så det dækker tagets bredde.
- Det er andet år, vi kører på denne måde, og vi har lavet lidt forbedringer på det i år, men vi arbejder også videre på bedriften med at udvikle det, siger han.
Klaus Mølby bruger drikkevand fra egen boring til taget, så prisen er den strøm, der går til at pumpe vandet op. Vandmængden er langt mindre end med et vandingsanlæg, så udgiften er begrænset.
- Det er en utrolig billig løsning. Det er jo heller ikke gratis at bruge ventilatorer i stalden. De bruger jo også strøm, tilføjer han.
Billig løsning
Han mener, at systemet er velegnet til almindelige danske forhold.
- Vi bruger det måske 14 dage på et år. I år har vi brugt det et par gange i uge 26. Nu har der så været nogle dage igen, men hvis det bliver en langtrukken hedebølge over mange uger, er jeg ikke sikker på, at vi kan holde temperaturen langt nok nede, siger han.
Ydelsen på bedriften ligger på 12.000 kilo EKM per årsko, men hvis først ydelsen falder, er det Klaus Mølbys erfaring, at det varer længe, før den kommer tilbage på det niveau, den var før hedebølgen.
- Den går hurtigere ned, end den går op igen, pointerer han.
Varmestress
Landbrugsinfo skriver om varmestress, at det ved almindelig luftfugtighed allerede kan opstå ved temperaturer på 20-22⁰ C afhængig af deres ydelsesniveau. Synlige tegn på varmestress er ændret adfærd: Køerne bliver dovne og dvaske, søger skygge og brise, trækker vejret hurtigt og taber spyt.
Varmestress påvirker køerne negativt på mange parametre: Ædelysten falder, ydelsen falder 15–40 procent, immunforsvaret svækkes, og risikoen for yverbetændelse og klovlidelser stiger. Ved længerevarende varmestress forringes også reproduktionen i form af blandt andet svagere brunst og lavere drægtighedsprocent.
Undersøgelser viser desuden, at længerevarende varmestress hos goldkøerne – ud over at have en negativ effekt på immunforsvaret - øger risikoen for en mere problematisk overgang til næste laktation og kan påvirke den ufødte kalvs vækst samt kviekalvens størrelse et helt år efter fødsel og dens efterfølgende reproduktionsresultater.
Relaterede artikler
Kommentarer