

Billede 1 af 2
Mælkeproduktionen i EU og på New Zealand ser ud til at falde en smule i det kommende år, mens produktionen i USA ikke synes at ændre sig det store. Sådan lyder det fra Thomas Carstensen, Senior Vice President i Arla, der har styr på udbud, efterspørgsel og priser på mælk.
Der er både noget, der taler for prisstigninger og noget, der taler imod. Den vigende produktion taler for prisstigninger. Usikkerhed i verden, for eksempel ved Rødehavet betyder lige nu, at skibe sejler uden om Afrika i stedet for gennem Suezkanalen.
- Det resulterer i væsentlige forsinkelser af varer og stigende fragtpriser, når skibene skal sejle længere og fragtkapaciteten samtidig reduceres med 20 procent, siger han.
Kina driller
Normalt vil et vigende marked resultere i stigende priser – også når det gælder landmandens afregningspris. Men når udbudssiden samtidig i bedste fald er stagnerende men måske snarere falder, udligner det ene det andet, og når prisstigningerne skal deles med transportomkostningerne, kan det være at der ikke blive så meget til varen, påpeger Thomas Carstensen.
- Kina er desværre lidt ude af markedet grundet et efterslæb efter Coronakrisen. De har nogle regler, der især fremmer import fra New Zealand, når det gælder standardprodukter. Specialprodukter er ikke så påvirket af det, men det modvirker de tendenser, der skulle resultere i en højere pris, siger han.
Stort set uændret
Thomas Carstensen vil ikke spå om prisen for hele 2024. Den tyder dog mest på ikke at blive ret forskellig fra 2023, hvor gennemsnitsprisen var 43 eurocents per kilo, hvilket svarer nogenlunde til den nuværende afregningspris. Et gæt for hele året kunne være en svag stigning i forhold til. den nuværende mælkepris, men mange faktorer kan komme ind og ændre forudsætningerne, påpeger han.
Hør foredraget
Hør mere om udsigterne for mælkemarkedet og hvad de betyder for afregningsprisen til de danske mælkeproducenter på NutriFair torsdag den 18. januar klokken 11.30 Scene 3.
Relaterede artikler
Kommentarer