Tredjeårs rajgræs på rækker kan blive et tigerspring
Simon Frandsen går rundt i marken med øjnene i jorden og siger igen og igen: Man må ikke høste med øjnene.
Ikke desto mindre stråler øjnene i marken med tredjeårs rajgræs, der er et forsøg. Fra en overfladisk betragtning ser den virkelig lovende ud.
- Normalt dyrker vi ikke rajgræs flere år i træk, for der er så meget spildfrø, der spirer frem, og så bliver marken for tæt og sætter for få frøstængler. Det vil være et tigerspring, både økonomisk og landbrugsmæssigt, hvis vi frøavlere kan lade markerne ligge længere, forklarer han.
Når marken er dyrket på rækker takket være GPS og sprøjteteknologi og så videre, kan man båndsprøjte nyspirede planter væk mellem rækkerne om efteråret, så marken ikke bliver for tæt. Man slipper endda for at sprøjte mod tokimbladet ukrudt om foråret, fordi græsset sagtens kan lukke rækkerne og udkonkurrere det.
- Så skal vi bare holde marken fri for svampesygdomme, siger Simon Frandsen.
Et kinderæg
På den måde kan tredjeårsmarken blive et kinderæg med hele tre overraskelser: På miljø, på klima og på økonomien.
Miljø, fordi han skal sprøjte mindre, og fordi en jordens kulstofindhold bliver højere, når marken ikke pløjes om så ofte. Etablerede græsmarker holder også godt på kvælstoffet.
Klimamæssigt er den bedre, forklarer Simon Frandsen, fordi der sker mindre jordbehandling, når marken ligger i tre år. Dermed spares diesel til traktorerne og omsætningen af kulstof i jorden, der ender som CO2 i atmosfæren, går langsommere.
- Økonomisk set er det en fordel, fordi marken jo kun skal sås en gang, og fordi der skal købes mindre kemi i år to og år tre end i år ét, og fordi vi sparer traktortimer, siger han.
Mere stabil dyrkningsform
Samtidig peger han på, at det giver en større stabilitet for bedriften at have afgrøder, der ligger flere år.
Simon Frandsen har erfaring med rækkedyrkning og båndsprøjtning fra engrapgræsmarkerne. Her er ukrudtsbekæmpelsen ved båndsprøjtning lykkedes fint i mange år. Udfordringen er ikke det ukrudt, der spirer frem mellem rækkerne, men det, der spirer op i rækkerne, hvis der er ’et hul i rækken’ og dermed plads til det.
- Frøavl handler om renhed. Om at producere helt rent frø uden ukrudtsfrø og andet. Hvis først det er der, vil det være dyrt at rense fra på frørenseriet, og samtidig vil det resultere i spild. Derfor skal vi helst bekæmpe ukrudtet ude i marken, siger han.
Fremtid
Nu vil Simon Frandsen foreløbig se, hvordan forsøget med tredjeårsmarken i rajgræs spænder af. Om frøudbyttet bliver højt nok, og om renheden er i orden.
Det næste skridt en gang ude i fremtiden vil endnu bedre ukrudtsbekæmpelse med spotsprøjtning på enkeltplanter, forudser han.
- Den teknologiske udvikling går hurtigt, og kamerateknologi er i fremmarch. Hvis kameraer sammen med kunstig intelligens kan genkende de enkelte plantearters mange stadier og sprøjte helt specifikt på enkeltplanteniveau, kan vi også bekæmpe ukrudtet i selve rækken, samtidig med, at vi sparer en masse kemi, siger han.
Simon Frandsen tror, det bliver muligt, før vi aner. Måske allerede om fire-fem år.
Fremtidens Landmand
- Med det årlige initiativ FremtidensLandmand ønsker vi at inspirere ved hylde nogle af de mange landmænd rundt om i landet, som tænker i nye, stærke forretningsmodeller og som arbejder målrettet med bæredygtighed, teknologi og/eller afsætning.
- Vi følger de tre vindere af FremtidensLandmand løbende et år efter kåringen.
- FremtidensLandmand er sponsoreret af Bridgestone, Jyske Bank, SAGRO, Yara og Agromek.
Faktaboks
Søbjerggård og Ottestrupgård
- 1.400 hektar: Spinat- og græsfrø udgør 30 procent, derudover byg, hvede, raps og roer
- Rækkedyrkning af græsfrø og spinat
- Fire mand i marken inklusive Simon
- Vintertjeneste, salter og rydder sne
- Ejerforhold: Simons forældre ejer det meste, Simon og hans kone ejer 140 hektar agerjord og 50 hektar fredsskov
- Simon 34, gift med Sofie 32, der er sundhedsplejerske -
- 3 børn: Axel 6, Erik 4 og Jens 0 år
