Sørg for at kalvene får vand nok, når det er varmt

Kalve der ikke får opfyldt deres daglige behov for rent vand, er i risiko for en lang række metaboliske tilstande og er sensitive over for varmestress.

Når kalve bliver født, består de af ca. 80% vand. I løbet af deres opvækst skal de optage, hvad der svarer til 10 procent af deres kropsvægt i væske dagligt. 

At vedligeholde et højt niveau af væske i deres kroppe, er kritisk vigtigt og kan ikke gøres gennem mælk og mælkeerstatning alene. 

I en nylig publikation fra Penn State Universitet, understreger og fremhæver de vigtigheden af vand til kalve. 

Publikationen beskriver, at vandbehovet hos  kalve typisk ikke opfyldes, idet en stor del af kalve først tilbydes rent vand ad libitum ved dag 17. Det skriver Net publikationen Dairy Herd Management. 

Forskerne noterede, at tilbud om ekstra vand til kalvene allerede efter fødslen gav bedre vækst og muligvis også et bedre optag af næringsstoffer fra tarmsystemet. 

Ved at tilbyde vand fra dag 1, opnås der forbedret vomfunktion, hvilket leder til bedre vækst og fodereffektivitet. 

Derudover noterede de også, at i de varme sommerdage, er selv vand ikke nok.

Det bliver mere og mere populært at tilbyde valgfrie elektrolytter, eller at tilføre elektrolytter til foderet midt på dagen, hos engelske landmænd, det skriver Dairy Herd Management. 

Den Amerikanske mælkeerstatnings producent, Denkavit, beskriver fordelene ved at tilføje elektrolytter til kalvene: 

Man kan sørge for balancering af natrium, kalcium og klorid når disse er lave som følge af diarre. Et godt tilskudprodukt indeholder som minimum de tre. 

Det hjælper desuden med absorptionen af vand gennem tarmens celler, især natrium hjælper med at regulere dette optag. Når natrium er lavt vil det osmotiske tryk i kalvenes tarm ikke kunne reguleres korrekt.

Der kan rettes op på en for lav blod pH. Når natrium og kalcium er for lave, vil blodets pH falde, hvorved kalven kommer i risiko for acidose.

Væsketab i forbindelse med varmestress kan også lede til acidose. Gode elektrolyttilskud indeholder derfor også alkalide komponenter, såsom bikarbonat. 

Elektrolytterne tilfører energi til kalvene, der er sløve som følge af væsketab i forbindelse med eksempelvis diarre.

I forbindelse med diarre eller anden sygdom, kan nogle af komponenterne i mælkeerstatning blive malabsorberet.

Elektrolyttilskud skal derfor også helst indeholde en sukkerbase, der kan tilføre basal energi til kalvene, det kan eksempel være glukose eller dextrose.

Sukrose er ikke anbefalet da unge kalve kan have svært ved at nedbryde det. 

Den anerkendte kalve og kvieekspert, britiske professor Jim Quigley, anbefaler at give 2 liter elektrolytter midt på dagen eller om aftenen, til kalve der endnu ikke er fravænnet, når dagstemperaturen når 30 grader eller højere. 

Han fremhæver dog at man ALDRIG bør tilføre elektrolytter til fuldmælk eller mælkeerstatning, det skal tilføres til vand. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.