Sænk sodødeligheden: Her er præcist, hvad du skal kigge efter hos poltene

Systematik er nøgleordet til at få kvalitetssikret poltene ordentligt og rettidigt, så få lavet en plan for, hvornår det skal gøres, og hvem der skal gøre det.

Af Nikolaj Stidsen, svinekonsulent, Velas

Kvalitetssikring af polte er en stor del af vejen for at sikre en god so-overlevelse, men det kræver, at vi prioriterer det højt. 

Vi ved alle, at poltene er fremtidens søer, som skal sikre den gode effektivitet fremadrettet, og vi derfor skal sikre en god kvalitet og give dem de bedste forhold. Godt begyndt er halvt fuldendt, især når vi ser på so-overlevelsen, som desværre er gået den forkerte vej de seneste år.

Men hvad er det helt præcist, vi skal kigge efter for at kvalitetssikre både dyrene, og det arbejde vi udfører:

Ben og klove

Det kræver god tid at lave en god vurdering af ben og klove.

Arbejdet foregår bedst et sted, hvor der er god plads til, at dyrene kan løbe rundt, og lyst så de kan ses i bevægelse. Der skal ses efter korrekt benstilling på polten, både fra siden, forfra og bagfra. 

Klove er vi ikke så vant til at kigge efter, men det er absolut relevant for deres holdbarhed, at vi får sorteret de dårlige fra. Klovene skal være ensartet, og med en størrelsesforskel på maksimalt 2 mm.

Hvis der allerede i poltestadiet er forskel på klovene, vil vi med stor sikkerhed se, at dette blot bliver værre og værre, jo ældre dyret bliver. Derfor er det yderst vigtigt at være kritisk på kvaliteten af klovene på poltene.

Ligeledes skal der holdes øje med undersiden af klovene, for at holde øje med, om der allerede på dette tidspunkt er revner og sprækker i kloven, samt eventuelle balleforhorninger.

Det er nemmest at tjekke klove på poltene, når der er ro i stalden, og man kan liste sig ind til dem, mens de ligger ned.

Når det ikke er en rutine opgave at tjekke ben og klove, er vi nødt til at afsætte god tid af til opgaven, så arbejdet gøres ordentligt. Jeg kan desværre konstatere, at det er for ofte, jeg finder polte, der burde være sorteret fra på et meget tidligere tidspunkt. 

Huld

Poltenes rygspæk skal være min. 14 mm ved løbning, både i forhold til deres effektivitet i 1. læg, men også i forhold til holdbarheden.

Mange polte bliver muskuløse, fordi vi avlsmæssigt har haft et stort fokus på kødprocent, og så vil vi samtidig gerne have en polt, der er ”småfed”. Derfor kræver det et stort fokus og løbende kontrol af rygspæk at sikre det rette huld for poltene. 

Ved polte kan det være svært at vurdere huldet uden en rygspækmåler, da de nemt kan se flotte ud, samtidig med at de er meget muskuløse.

Nej, det er ikke nødvendigt, at man måler rygspæk på alle polte. Stikprøver til at kontrollere niveauet i besætningen er fint til at fastslå, om der er et problem eller ej. Få jeres svinerådgiver til at medbringe en rygspækmåler til at tjekke niveauet i jeres besætning, hvis I ikke selv har en.

Poltene får nemt tildelt for meget protein, hvilket skal med i overvejelserne, når der planlægges fodring. Fra omkring 70 kg., vil poltene klare sig rigtig godt på en drægtighedsblanding.

Poltene skal veje 135-155 kg. ved løbning. Hvis vi laver for tunge polte, giver det også anledning til en ringere holdbarhed.

Alder

32-34 uger er den optimale løbealder for polte, når der tages hensyn til balancen imellem foderforbrug, effektivitet og holdbarhed.

Vi kan godt få flere levendefødte i 1. læg ved at gøre dem ældre, men det koster på det efterfølgende foderforbrug, fordi vi kommer til at arbejde med en tungere so.

Kurven for holdbarhed går den forkerte vej, hvis poltene vejer mere end 160 kg ved løbning, og af denne årsag skal vi også holde øje med deres alder, som et værktøj til at sikre, at dyrene ikke bliver for tunge.

Systematik er nøgleordet

Uanset om det er egne producerede polte, eller de indkøbes, skal der laves en kvalitetskontrol af fremtidens produktionsdyr.

Systematik er nøgleordet til at få det gjort ordentligt og rettidigt, så få lavet en plan for, hvornår det skal gøres, og hvem der skal gøre det.

Så er man kommet rigtigt langt i arbejdet med at sikre en god poltekvalitet.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle