Så blev klimapulveret endelig godkendt

Der går ikke en dag uden at der står noget om klima i aviserne. Længe har LandbrugsAvisen også skrevet om klimapulver til køer, der kan få dem til at udlede mindre metan. Nu er godkendelsen af klimapulveret Bovaer fra Royal DSM i Holland netop tikket ind, og det åbner nye muligheder. Forsøg viser, at det kan reducere koens udledning af metan med cirka 30 procent, og holder det i praksis, er det bestemt værd at tage med i et erhverv, der er kendt for sin klimapåvirkning.

Spændende er det, om det får tag i markedet, men mange spørgsmål står også på spring. 

Hvad koster det for eksempel? Hvad koster den daglige teskefuld Bovaer til hver ko?Om det kan svare sig for landmanden at bruge det afhænger af, hvad markedet siger. 

Måske vil markedet belønne klimaindsatsen. Man kan godt forestille sig endnu et brand i butikkerne, hvor man reklamerer for 30 procent lavere klimabelastning. Potentielt burde det kunne betale for landmandens merudgift. Så er det bare om at få skovlet noget pulver i køerne. Hvis det altså ikke har ulemper i form af lavere ydelse eller andet for koen. Mere om det senere.

Måske vil markedet være skeptisk. Generelt er det ikke en tendens i markedet, at man skal tilsætte kemiske ting og sager. EU har afprøvet Bovaer og sagt god for at det ikke gør skade, men med markedsopfattelsen ved man aldrig. Mange af de mælkebrands, der findes i markedet handler om naturlighed, dyrevelfærd med mere. Et kemisk pulver taler ikke ind i de dagsordener. Hvis forbrugerne ikke vil købe mælken fra køer, der har fået klimapulver af den grund, har det ingen værdi for landmanden.

På fodringsdagen i efteråret kunne man høre, at Bovaer også havde en negativ effekt på foderoptagelsen hos køerne. En forringet foderoptagelse kan landmændene ikke leve af. Klimaet kan vel heller ikke, hvis de klimagasser, man sparer i koen i stedet bliver til klimagasser i foderproduktionen (fordi der skal mere foder til).

’Det var forsøg på Foulum, der viste det og var ikke set i litteraturen før. Forskerne arbejde nu videre sammen med Royal DSM for at finde forklaringer på det. Det kan have med fodringen at gøre. Det er jo ikke sikkert, at pulveret virker på samme måde i forhold til den måde man fodrer i Danmark med massevis af grovfoder og den måde, man fodrer i for eksempel i USA.

Det kan også have noget med dosis af pulveret at gøre. Håbet er absolut ikke ude. Foulum arbejder derfor videre med, hvilken effekt en lidt lavere dosis af pulveret har. Forhåbentlig viser det at, man kan opnå de positive effekter med lavere metanudledning men undgå den uheldige effekt, at foderet udnyttes dårligere. 
 

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus