Rideskole bestjålet for flere hundrede tusind kroner

Flere af skolens elever er forhindret i at ride i den nærmeste fremtid.

Natten til torsdag har ukendte gerninigsmænd stjålet sadler, støvler, tøj og hjelme fra 16 rideskoleelever på Spjald Ridecenter. Det skriver TV Midtvest. 

Ifølge Nina Pedersen, der er frivilligt staldansvarlig på rideskolen, er tyvene sluppet afsted med udstyr for mellem 150.000 og 200.000 kroner. 

- Der er nogle, som ikke kan ride, fordi de mangler deres ting, siger hun til tvstationen. 

Ridecenteret i Spjald er ikke det eneste sted, hvor der er stjålet rideudstyr i den senere tid. 
Ifølge TV Midtvest blev der nemlig i sidste uge stjålet udstyr for 24.00 kroner fra Midtjysk Ridecenter nær Kjellerup. 

Tidligere har også GPS-tyve været på spil i det vestjyske. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle