Rekord tidlig høst af hvidkløver med to spritnye, gule kæmper

Mejnerts på Nordvestsjælland kørte prøveomgange i skårlagt hvidkløver tirsdag, og onsdag blev der høstet for fuld skrue med to stk. nye New Holland CX 8.90 mejetærskere.

På familiebedriften Mejnerts ved Svebølle på Nordvestsjælland bliver der i disse dage høstet 60 hektar økologisk hvidkløver - og det er rekordtidligt.

Mejnerts har haft hvidkløver i markplanen på den gode side af 25 år. I år er så vidt vides det tidligste tidspunkt hvidkløveren er blevet skårlagt og høstet, fortæller Kasper Mejnertsen, der er ansvarlig for marken.

Det tidlige høsttidspunkt skyldes, at hvidkløveren blev afpudset tidligt, nemlig i slutningen af maj op til et regnvejr for efterfølgende at give afgrøden bedst mulige vækstbetingelser.

18. jnui stod kløveren i fuld blomst, og så hedder tommelfingerreglen høst 25 dage senere. Med solskinsrige dage først i juli er frøene modnet flot.

Du kan deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her

Perfekte høstforhold

Mandag og tirsdag nat blev afgrøden så skårlagt med bedriftens Pøttinger Novacat 442 skiveskårlægger.

Tirsdag blev der kørt prøveomgange med Mejnerts to nye mejetærskere, der i år har debut i hvidkløver. Det gik fint, og onsdag fra middagstid blev der kørt for fuld skrue med de to gule kæmper, to stk. New Holland CX 8.90 rystermaskiner, begge udstyret med 14 fods pickup skærebord.

Vandprocenten er 10-11, og høstforholdene er perfekte, vurderer Kasper Mejbertsen.

- Hvidkløveren er rigtig sprød i skårene, og frøene tørrer godt, siger han.  

Efter høst af ca. 1,5 hektar onsdag midt på eftermiddagen, lyder et skøn for udbytte på 500-600 kg råvare pr. hektar. 5 års-gennesnitsudbyttet for bedriften ligger på 390 kg renvare pr. hektar.

Hvidkløveren er udlagt i vårhvede i form af Ølandshvede. Sorten er Liflex, som leveres til DSV-Frø. Forventet afregning er i omegnen af 46 kr. pr. kg.

Efter høst af hvidkløvereren skal marken pløjes og derefter tilsås med vinterraps på 25 centimeter rækkeafstand med en Cameleon-såmaskine.

Mejnerts omfatter et økologisk markbrug på ca. 1.200 hektar med følgende afgrøder: brødrug, vårhvede, vinterhvede, hvidkløver, hørfrø, raps, kartofler, havre og byg.

Med det indsendte foto er Kasper Mejnertsen vinder af konkurrencen Skyd Høsten Først i kategorien hvidkløver.

 


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • Allerede høstet er: Rødsvingel, engrapgræs, vinterbyg og alm. rajgræs.

Emneord Skyd Høsten 2022

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.