Arkivfoto. Der er stort politisk fokus på pattegriseoverlevelsen for tiden.
For seneste opgørelse, som er for kalenderåret 2021, ligger totaldødeligheden for pattegrise, på rekordhøje 23,4 procent. Det er langt over et tidligere opsat mål på 20 procent.
For at vende tendensen er det altså også vigtigt, at antal dødfødte grise bliver sænket, understreger Alberte Wagner, der er rådgiver hos SvineRådgivningen i Herning.
- Det vil være alt for stor en opgave at opnå hele den nødvendige reduktion, ved kun at reducere dødeligheden for levendefødte, pointerer hun.
- Når jeg er ude hos griseproducenterne, ser jeg gerne at vi kan holde dødfødte-procenten på højst 8 procent af totalfødte. De 8 procent er der nogle producenter, som er nede på eller under, men mange producenter ligger også højere, så her er målet at få de sidste hjulpet godt på vej, fortæller Alberte Wagner.
Omregnet til et typisk kuld på i snit 20,2 totalfødte grise, svarer målet på højest otte procent dødfødte til maksimalt 1,6 dødfødte grise pr. kuld i snit.
4 ting skal være i orden
For at få struktureret arbejdet med at reducere antallet af antal dødfødte, peger rådgiveren på fire faktorer, der skal være på plads i besætningen.
1. Udpeg en faringsansvarlig
- Da jeg var afdelingsleder i farestalden, udnævnte jeg en til at være faringsansvarlig i hverdagen, da jeg ikke altid selv havde tiden til det. Fordelen ved at dele farestalden op i ansvarsområder er, at man som leder ikke altid selv kommer til at træffe alle beslutninger, og medarbejderne bliver selvkørende og får succesoplevelser, siger Alberte Wagner.
Der skal være en faringsansvarlig til hverdagen, weekenderne og ved ferie, idet alle syv dage er ens. Alle medarbejdere må hjælpe til, men én har det overordnede ansvar, så man er "110 procent sikker" på, at ikke noget bliver glemt.
Vedkommende skal være en medarbejder, som er lært op i området. Den faringsansvarlige har som ansvar løbende at få tilset søerne under faring: går det som det skal? Er en so gået i stå? Er grisene våde eller tørre? Kommer grisene tidligt nok ud, så de får nok råmælk? Er so eller grise brandvarme og skal hjælpes? Er soen færdig, eller er der stadig grise inde i soen?
2. Udfør tidsregistrering for hver faring
Denne opgave varetages også af den faringsansvarlige.
Opsæt en faringsskive eller skriv tidslinjen på sotavlen med klokkeslæt for start på faring og hvornår faringen senest skal være afsluttet (seks timer senere). Skriv ved hvert tjek, hvor mange grise der er født.
3. Synliggørelse af problemsøer
Synliggør de søer i farestalden, som har en historik med problemer, som fx haft over 3 dødfødte grise.
Dette kan fx gøres ved at markere stien med et rød bånd eller en handske i markant farve. Markeringen skal kunne ses tydeligt fra staldgangen. Denne opgave kan med fordel udføres i samme arbejdsgang som opsætning af sotavler.
4. Samarbejde mellem hverdags- og weekendhold
Alle skal kende deres roller, og hvordan arbejdsprocesserne er tilrettelagt i farestalden og hermed systemer, så alle er med på, hvorfor vi gør, som vi gør.
Tydelig 1:1 kommunikation er nøglen til succesfuld overlevering mellem hverdags- og weekendholdet. Det gælder især, når der er folk på vagt, som ikke er vant til at arbejde i farestalden.
Faringstræ: Beslutningsstøtte
Faringstræet tvinger medarbejderne igennem en beslutningsproces for at træffe de rigtige beslutninger fra faringens begyndelse, se figur 1.
- Der skal tages højde for at ingen gårde er ens, og derfor står jeg selvfølgelig klar til at lave et faringstræ tilpasset til bedriften, samt uddybe og rådgive, hvis dette er nødvendigt, siger Alberte Wagner.
Faringstræet skal også indeholde tiltag og anvisninger, som er lavet i samarbejde med dyrlæge og øvrige rådgivere i besætningen.
Figur 1. Faringstræ, beslutningsstøtte ved faringer. Kilde: SvineRådgivningen
Relaterede artikler
Kommentarer