Proteinrevolution: Enorms larver svømmer i grød og vokser med raketfart

Larverne på Enorm Biofactory svømmer i grød, vokser med raketfart og bliver til værdifuldt proteinfoder på det internationale marked.

Vil du lytte til vores podcasts fra din mobil, kan du finde dem her:
Spotify               Google Podcast (til android)          Apple Podcasts (til iPhone)   

 
Tag med igennem fabrikken hos Enorm, der producerer 100 ton levende soldaterfluelarver om dagen. 
Månedens podcast i serien En arbejdsplads på Landet handler om en larveproduktion, der på mange måder er andre husdyrproduktioner overlegen. 


I det lille plastbæger er 100.000 små larver, der overføres til bakken med foder. Derefter kommer de i klimakammer med optimal temperatur og fugtighed. 

Inden længe vil produktionen efter nogle års øvelser og de sidste tekniske justeringer nå op på fuld skrue. Det vil sige 100 ton larver dagligt som omregnet svarer til at producere 365.000 slagtegrise om året på et sted. Og selv om fabrikken er stor, fylder den langt mindre end stalde til så mange grise. Foderet, der hovedsageligt består af restprodukter, udnyttes også så effektivt, at der skal langt færre arealer til at sprede affaldet på end i en tilsvarende griseproduktion. 


Carsten Lind Pedersen er CEO for Enorm Biofactory

I podcasten, som du kan høre ved at trykke på linket, fortæller CEO Carsten Lind Pedersen, hvorfor larveproduktion er grøn og bæredygtig, og hvordan det insektmel og den insektolie, der kommer ud af produktionen, kan erstatte protein og fedt i foder ikke bare til grise, men også ti fisk og kæledyr. 
Fabrikschef Søren Kristensen tager lytterne med gennem fabrikken og fortæller blandt andet, hvordan man er nødt til at køle larverne, så de ikke overophedes af den varme de selv producerer ved deres meget voldsomme vækst. 


Fluerne lægger deres æg i noget, der minder om bølgepap, som flyttes hen i ægbanken, hvor de klækker.

Biolog Toke Munk Schou forklarer i podcasten også om processen, og hvordan den formentlig kan blive endnu mere effektiv, når man nu går i gang med et avlsarbejde for soldaterfluer lige som man laver avlsarbejde for grise og køer. 

Spænd lyttebøfferne, læn dig tilbage i traktorsædet og hør om en fremtidens produktion.

Klik og lyt

Vil du lytte til vores podcasts fra din mobil, kan du finde dem her:
Spotify               Google Podcast (til android)          Apple Podcasts (til iPhone)   

 

Hør flere episoder