Præcisionsteknologi er vejen frem

GPS-styring, droner, satellitter, kameraer, sektionsstyring og gradueringsstyring af marksprøjten. Præcisionsteknologi dækker over mange forskellige elementer, og som navnet antyder, har de alle til formål at skabe præcision med sprøjtningen. Formålet er at kunne tildele gødning og plantebeskyttelse i præcis den mængde og på den præcise lokation i marken, hvor der er behov. På den måde kan landbruget udnytte gødningen bedre, og reducere mængden af planteværnsmidler. Det forklarer Anders Ravn-Nielsen, salgschef, BASF.

- Det siger sig selv, at der venter en gevinst for både klima og budget, hvis landmanden kan bruge mindre plantebeskyttelse, gødning og brændstof og få det samme udbytte. Det kræver investering at komme i gang, og hvornår kan det så betale sig at investere? Jeg gætter på, at mange landmænd går med de overvejelser netop nu. Men hvis der skal være mad nok til alle, og vi skal passe på både klimaet og landbruget som forretningsområde, så er det her en del af fremtiden, siger Anders Ravn-Nielsen.

Du skal kunne se forbrugerne i øjnene

59 procent af de danske landmænd bruger i dag en eller flere former for præcisionsteknologi i bedriften, viser en undersøgelse foretaget af analysebureauet Aspecto for BASF. Samtidig viser tallet også, at en relativt stor gruppe ikke er i gang, og det er ifølge Anders Ravn-Nielsen en udfordring.  

- Der er ingen tvivl om, at præcisionsteknologi kommer til at tegne udviklingen inden for landbruget. Hvis du på sigt kan reducere mængden af de indsatsstoffer, du bruger i dag, men producere det samme, så er det attraktivt. Der vil derfor komme flere investeringer i teknologi i fx spotsprøjtning, men de skal hænge sammen med klimaregnskabet og bundlinjen. Man kan bruge teknologien på flere niveauer, men GPS på maskinerne bør være standard i dag. Her har vi som branche et fælles ansvar for at skubbe på udviklingen, siger Anders Ravn-Nielsen.

En af de mange landmænd, der arbejder med præcisionsteknologi, er Bo Jensen, direktør i Agro Alliancen. Han peger på, at den nye teknologi først og fremmest kan styrke forbrugernes tillid til landbrugsprodukterne.

- Hvordan bliver vi og landbruget generelt opfattet af forbrugerne? Det mener vi, er afgørende for fremtiden. GPS, maskiner med sektionskontrol, der styrer tildelingen, satellitter og tildelingskort m.m. Vi bruger det, men det tager tid og koster penge. Det er svært at lave et regnestykke på, hvor meget du tjener ekstra per hektar, så indsatsen er en investering i fremtiden. Måske tjener du noget på det, men det er svært at beregne sort på hvidt. Du passer godt på din jord, og når tildelingen kører gennem en webplatform, og vi får detaljeret data på, hvor og hvor meget vi har sprøjtet i marken, så kan vi også dokumentere det, siger Bo Jensen. 

Dokumentation er adgangsbilletten til planteværn

På Mariesminde Landbrug i Lyby ved Skive, har ejer Kristian Boel Kjær Østergaard også gjort sig erfaringer med præcisionsteknologi. 

- Teknologi fylder meget i dag. Vi fik vores første traktor med GPS i 2007, og i dag har vi det på alle køretøjer. Vi styrer aldrig i marken, kun hvis vi presser halmballer og kører dem hjem. Vi investerer gerne, og vi har fx lige købt en terrængående UTV med førerhus, i forbindelse med at vi har skiftet GPS-anlæg og er ved at få alle marker mærket op i det nye system. Du kan tage en GPS fra traktoren og sætte den på UTV’en og bruge den til opmærkningen. Teknologien hjælper os i arbejdet, samtidig med at det er sjovt, siger Kristian Boel Kjær Østergaard.

Teknologien spiller især en rolle i gradueringen af sprøjtning og gødning.

- Vi har altid gradueret, men forskellen er, at vi nu kan gøre det automatisk, fordi sektionsstyringen hænger sammen med vejr- og markdata, GPS og detaljer om afgrøderne i et integreret system. Når først systemet er sat op, så foregår tildelingen automatisk. Det er vigtigt, at teknologien virker, så fx planteværnet til spinaten ikke havner på hveden. Det er ødelæggende. Hvordan bliver det god forretning at investere i ny teknologi? Det vigtigste for os lige nu er, at vi bruger mindre, og vi bruger det mere præcist. Og det kan vi dokumentere, siger Kristian Boel Kjær Østergaard.

Billede: Kristian Boel Kjær Østergaard

Det kræver tålmodighed at komme i gang med præcisionsteknologi

Et greb i lommen er ikke nok, hvis man ønsker at komme i gang med at bruge præcisionsteknologi. Det tager tid at tilegne sig ny teknik og få den integreret i den daglige drift. Her har både Bo Jensen og Kristian Boel Kjær Østergaard hentet hjælp og sparring udefra. 

- Hvis du står i marken, og traktoren holder stille, fordi den skal have nye tildelingsfiler, så er det besværligt. Det er en tidsrøver at komme i gang, og du kan ikke umiddelbart se, om du tjener penge på det. Derfor er det nok svært at få alle landmænd i gang. Men du kan spare på efterafgrøder, og det er en stor gevinst, siger Bo Jensen, Agro Alliancen. 

Han opfordrer til, at man rækker ud og gør brug af den hjælp, der findes forskellige steder. Anders Ravn-Nielsen fra BASF er enig i, at den helt store udfordring er at finde viden og rådgivning, så implementeringen af ny teknologi ikke går ud over den daglige drift.

- Når vi møder landmændene, står det klart, at ambitionerne er der, men at det ofte er svært at finde hurtige svar på de spørgsmål, der naturligt knytter sig til at komme i gang med fx præcisionsteknologi. Idéen med Farming – the biggest job on earth er netop at dele viden og erfaringer og på den måde inspirere og hjælpe flere landmænd i gang, siger Anders Ravn Nielsen. 

Find flere artikler, indsigter og videoer, hvor landmænd, der er langt fremme, deler deres erfaringer inden for innovation, bæredygtighed og præcisionsteknologi i landbruget på www.thebiggestjobonearth.dk.