Podcast: Social bæredygtighed lønner sig, mener landmand

Social bæredygtighed lægger vægt på menneskelige faktorer og ser menneskers liv, adfærd og velbefindende som afgørende.

Sidste gang Michael Bundgaard skulle udvide stalden lå der ikke en eneste indsigelse, da det var i høring.

Selv mener han, det handler om, at han også viser hensyn til naboerne. Det vil bl.a. sige ingen gylle i påskeferien og til konfirmationerne.

Medarbejderne får også lang snor, så de synes, det er godt at være ansat på bedriften. Det er OK at fejle, for det kan man være heldig at lære noget af, for som Michael Bundgaard siger, "den tossede ide kan føre til den geniale ide".

Har en medarbejder brug for at holde fri eller gå et par timer midt på dagen - og hellere vil arbejde på et andet tidspunkt, er marken jo også ligeglad med det. Den behøver ikke lige blive pløjet mellem klokken 7 og 16.

Michael Bundgaard er overbevist om, at den fleksibilitet også er god for bedriften, for når der så i højsæsonen er brug for, at alle mand er på banen, ja så er de der også – så svigter ingen. 

I denne podcast, som er episode 4 ud af 4 om bæredygtighed i landbruget, fortæller Michael Bundgaard om social bæredygtighed på Klitgaard Agro.

Fik du ikke hørt de forrige afsnit? Du kan lytte til afsnit 3 her, afsnit 2 her og afsnit 1 her - eller find hele serien 'En arbejdsplads på landet' her.