Fremtidens effektive, bæredygtige planteproduktion, der samtidigt håndterer klimaforandringerne, når vi kun ved at udvikle ny viden, redskaber og teknikker. Derfor er Planteafgiftsfonden helt nødvendig, mener sektorformand Torben Hansen.
Af Jens Juhl Eriksen, Chef for Medlemskommunikation, Landbrug & Fødevarer
I disse uger lander den første regning til Planteafgiftsfonden i landmændenes digitale postkasser.
15 kr. pr. år pr. hektar for alle med mere end 10 hektar med enkeltbetaling. Og første år er der dobbelt op på regningen, der altså lyder på 30 kr. pr. hektar, da der opkræves for både 2024 og 2025 på én gang.
’Endnu en afgift til at lægge oveni alle de andre, der gør landmandslivet alt for omkostningstungt’ tænker nogle landmænd måske. Enkelte har også luftet utilfredshed på sociale medier.
Torben Hansen, formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer, er dog stadig sikker på, at det var den rigtige beslutning, da man valgte at bakke op om oprettelsen af Planteafgiftsfonden.
- Vi skal som planteproducenter tage ansvar for os selv, både på den korte og den lange bane. Vi er nødt til at investere i vores egen fremtid. Ser man blot en lille smule overordnet og fremadrettet på dansk planteavl, så er etableringen af fonden den rigtige vej at gå, lyder vurderingen, og han fortsætter:
- Jeg er helt med på, at der hos enkelte landmænd er modstand mod Planteafgiftsfonden. Men der er ingen tvivl om, at uden fonden, så kommer vi til at miste vigtig og praksisnær forskning og innovation, som skal drive planteavlen videre. Ingen andre end os selv kommer til at skabe viden, og det er ikke noget, vi kan tage til Tyskland eller England og købe fra hylden. Det eksisterer simpelthen ikke, slet ikke tilpasset danske forhold. Nok er vi internationalt orienteret, men vi er nødt til at skabe egne danske løsninger, forklarer Torben Hansen.
Stort behov
Den politiske aftale om grøn trepart og det hastige tempo, den skal rulles ud i, gør kun behovet endnu større, mener planteformanden.
- Vi står som driftsgren i en vildt omskiftelig tid. Trepartsaftalen kræver en masse af os på klima og miljø. Vi har et marked, der har nye forventninger til os om bæredygtighed. Samtidig med vi skal drive langt hovedparten af vores marker til optimale udbytter. Det kræver i den grad tilpasning, ny viden og nye metoder, hvad enten man er økologisk eller konventionel planteproducent. Vi har hele vejen igennem trepartsforhandlingerne brugt slagordet om udvikling, ikke afvikling af dansk landbrug. Det kræver altså også, at vi selv prioriterer at få udviklet nye løsninger til produktionen, siger Torben Hansen og fortsætter:
- Ud over politikerne og markedets krav, så presser klimaudviklingen os. Vi er alle sammen bevidste om og mærker på vores egen bedrift, at der kommer stadigt mere ekstreme vejrhændelser. Det er vi også nødt til at finde modtræk mod, for eksempel i form af mere tørkeresistente afgrøder, nye dyrkningsmetoder, vanding og afvanding. Det er også vigtigt at have med i ligningen, at de 15 kr. pr hektar, som vi betaler, får vi mulighed for at geare for eksempel via Promilleafgiftsfonden – vi får altså 15 kr. til at vokse til 45 kr. ved hjælp af gearingen.
Politikernes valg
Politikernes prioriteringer af forskningsmidlerne har ikke gjort behovet for egne midler mindre. L&F har i mange år påpeget en generel mangel på midler til forskning, forsøg og innovation på planteområdet. Men i stedet for forbedring, så gik det fra ondt til værre, da politikerne i forbindelse med landbrugsaftalen i 2021 besluttede at øremærke en betydelig del af midlerne i Promilleafgiftsfonden til udelukkede at støtte klimaprojekter og plantebaserede fødevarer.
- Dermed blev de almene planteavlere pludselig efterladt på perronen med en endnu større mangel på forsøgs-, innovations-, og forskningskroner. Det kan vi mene er dybt urimeligt, men det er den politiske virkelighed, vi lever i. Vi kan som ansvarlig organisation ikke bare sidde og se passivt til en sådan udvikling. Det er vigtig viden og værktøjer, som forsvinder på grund af manglende finansiering. Det går simpelthen ikke, hvis vi fortsat skal kunne holde os i front og være konkurrencedygtige.
Faktaboks
Formålet med fonden
- Fondens formål: At øge konkurrenceevnen i konventionel såvel som økologisk planteproduktion. At styrke de klima-, miljø-, natur- og biodiversitetsmæssige forhold i planteproduktionen. At øge planteproduktionens samfundsmæssige værdiskabelse, herunder bidrage til økonomisk vækst og attraktive arbejdspladser i plantesektoren
- Landmands-flertal: Projekterne udvælges af en sagkyndig bestyrelse med et flertal af landmænd. Det er altså projekter og viden, der konkret er brug for i produktionen, der bliver arbejdet med i Planteafgiftsfonden.
