Over 300 landmænd fik et centralt råd: Denne periode er særlig vigtig for koens reproduktion

Koens basale behov for lys, luft, plads, hvile, foder og vand skal opfyldes for at reproduktionen lykkes. Og særligt i en bestemt periode, lød det på en række kundemøder hos LVK.

Over 300 kvægbrugere har de seneste par uger deltaget i kundemøder hos LVK, hvor reproduktionen har været i centrum.

I en pressemeddelelse udtaler kvægdyrlæge Marie Skau, LVK, at landmændene blandt andet fik nyt om projektet 'Rundt om reproduktionen', som LVK afvikler sammen med Ceva Animalt Health.

Og skal reproduktionsarbejdet lykkes, handler det især om at opfylde koens seks basale behov, mener Marie Skau.

De seks behov er lys, luft, plads, hvile, foder og vand. Og det er især i perioden fra to uger før kælvning til to uger efter kælvning, at opfyldelse af behovene har afgørende betydning for, at koen undgår sygdom og huldtab.

Sygdom og huldtab skal undgås. Derfor kigger vi på både data og koens nærmiljø. Måske tænker flere, om det overhovedet kan betale sig, og jo, det kan det. Med beregningsværktøjet Simherd estimerede vi et overskud på 730 kr. per årsko ved at minimere stress ved goldkøer og investere i brunstovervågning, siger Marie Skau.

Nøglen ligger i huldet

Når de basale behov er opfyldt, så kan koen indrulle i ”The High Fertility Cycle”, som kan øge
drægtighedsprocenten fra landsgennemsnittet på 43% til 60-80%. Det gik Line Fruergaard-
Roed fra Viking Danmark i dybden med på kundemøderne.

- Huldet ved afgoldning og kælvning er vigtig. For at opnå højere drægtighedsprocent må koen ikke tabe sig de første 3 uger efter kælvning. Det optimale huld skal ligge på 2,75-3. De slankere køer taber sig nemlig ikke og har bedre appetit efter kælvning. Huldet styres ved at få koen drægtig inden dag 130 i laktationen. På den måde undgår man huldtab og sygdomme samtidig med, at man opnår en bedre fertilitet - det er ren win win!”, påpeger Line Fruergaard- Roed, Fagdyrlæge ved VikingDanmark.

Opfølgning på køer med manglende brunst

Køer med manglende brunst skal hjælpes over i ”The High Fertility Cycle” og skal tjekkes af dyrlægen og eventuelt behandles.

Køerne udviser ikke nødvendigvis stærkere brunsttegn efter behandling, derfor opfordrer Maja Albrechtsen, fagdyrlæge v. Ceva Animal Health til, at man laver en plan for observation af brunst og opmærkning af køerne, så alle kan se de køer, der kræver ekstra opmærksomhed.

Faktaboks

“Rundt om reproduktionen”

  • Projektet er startet af LVK Kvæg og Ceva Animal Health i maj 2024. I projektet er en række besætninger med lav reproduktionseffektivitet gennemgået, hvor målet var at finde fællestræk for besætninger og hvad der har mest indflydelse.
  • Projektet fortsætter i 2025.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.