Den nye støtteordning der skal kompensere for stigende gebyrer i forbindelse med gård- og nødslagtninger modtages med skepsis af naturplejer og formand for avlsforening af skotsk højlandskvæg.
For at komme de landmænd til undsætning, som er blevet ramt af stigende gebyrer i Fødevarestyrelsen til gård- og nødslagtninger, lancerede fødevareminister Jacob Jensen (V) i forrige uge en ny støtteordning.
Her kan man søge om tilskud til at få dækket de omkostninger, som man som landmand har fået i forbindelse med, at Fødevarestyrelsen 1. februar i år markant hævede gebyrerne for at få en dyrlæge til at syne dyrene før slagtning på gårdene. Før 1. februar kostede det 469 kroner pr. påbegyndt kvarter i gebyr. Nu er prisen sat op til til 1.131 kroner pr. påbegyndt kvarter.
Kan ikke fjerne gebyr
Fra fødevareminister Jacob Jensen (V) lød det i sidste uge til LandbrugsAvisen at ordningen kommer efter, at han har lyttet til kritikken fra erhvervet. EU-reglerne for slagtning på bedriften indebærer, at der skal være en embedsdyrlæge til stede under slagtningen. Og det er ikke muligt at sænke gebyrerne, forklarede han, på grund af reglerne for statsstøtte.
- Det vil sige, at hvis man fjerner gebyret specifikt for gårdslagtninger, så skulle vi også fjerne det for kødkontrol og alt muligt andet på de store slagterier. Og det vil være for omkostningstungt, sagde ministeren, der tilføjede
- Gebyret vil stadig være højt, men ved at sætte et kryds i et skema, det tager fem sekunder at gøre, så får man sine penge retur igen. Det er lidt bøvlet, men det er den måde, som vi kan gøre det på, sagde han.
Uelegant
For Peder Burgaard Sørensen, der er naturplejer, og formand for Avlsforeningen af Skotsk højlandskvæg og via selskabet Guldager Highland Cattle Aps ved Esbjerg, sidste år slagtede omkring 200 dyr året til salg i egen gårdbutik, så lød det i januar, at gebyrstigningen har store konsekvenser.
Han fortæller, at han er skeptisk over for den nye model, som han stadig savner at se detaljerne i. Siden gebyret steg er han helt stoppet med at skyde sine dyr, da det ikke giver mening i forhold til slagteværdien på dyrene.
- Vi er meget glade for at Jacob (ministeren, red.) har lyttet til os, og forsøger at komme os til undsætning. Men dette er ikke en løsning. Det er en uelegant lappeløsning. Med dette bliver det blot endnu mere administrativt tungt, siger han, og fortæller, at han også undrer sig over, at det har taget så lang tid at komme med en løsning.
- Siden denne gebyrstigning, er der for eksempel mange af vores medlemmer i Avlsforeningen af skotsk højlandskvæg, som har kastet håndklædet i ringen, siger han.
Det er primært omkostninger til dyrlægerne, som har fået gebyret til at eksplodere, og det burde der ifølge Peder Burgaard Sørensen gøres noget ved.
- Vi er stadig udfordret af at dyrlægerne og Fødevarestyrelsen skal lave dobbelt lønningsbogholderi, når de praktiserende dyrlæger er ude som embedsdyrlæger for Fødevarestyrelsen. Nu kommer der så endnu mere administration, hvor man skal søge om støtte til gebyret, og administration, når noget af gebyret skal tilbagebetales, siger han.
Han fortæller, at løsningerne bør være, at praktiserende dyrlæger automatisk er embedsdyrlæger. At det ikke er nødvendigt for embedsdyrlægen, at vedkommende skal se dyret afbløde hver gang. Derudover, at embedsdyrlægen kan syne dyret, hvorefter landmanden har 24 timer til at få dyret slagtet.
LandbrugsAvisen har tidligere skrevet, at Fødevarestyrelsen i 2023 synede 6.198 stykker kvæg før slagtning. Det kostede 6,7 millioner kroner, mens der blev opkrævet 3,3 millioner kroner i gebyrer. Det er det tab, som de massive gebyrstigninger skal gøre op for.
