Nu skulle den være god nok: Metantraktoren kommer i år

Egentlig forventede man New Hollands nye metantraktor til Danmark i 2020. Corona udsatte lanceringen, men snart lander den.

Den stod badet i lyset ved seneste Agritechnica og skulle derefter snart introduceres på markederne rundt omkring.

Vi taler om New Hollands nye T6 metantraktor, der kommer at tilbyde markedet en ny traktor, der kan køre på biogas.  

Corona betød, at New Hollands og mange andre producenters produktion af traktorer på fabrikker i Europa og rundt omkring i verden blev forstyrret. I den situation udsatte New Holland lanceringen og prioriterede at få produceret de traktorer, som allerede var bestilt.

Men ventetiden er snart ovre, lyder det fra New Holland på et pressemøde.

I første halvdel af 2021 bliver den nemlig leveret til de første, udvalgte kunder i Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien og Benelux-landene, som ifølge New Holland betegnes som kernemarkeder for T6-traktoren, hvor biogasproduktionen samtidig er langt fremme.  

Danmark er altså ikke blandt de udvalgte markeder. Traktoren bliver dog gjort tilgængelig på til resten af New Hollands markeder i slutningen af året, lyder det fra New Holland, der i dag også har præsenteret en lille vingårdstraktor, som har en anden FPT-motor, der kan køre på bioaffald.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.