Nu skal der konsolideres på kvægbrugene

I løbet af efteråret steg afregningsprisen på mælk i små bidder nogle få øre ad gangen. Da det blev december, kom mejerierne i julehumør og Arlas acontopris steg med 22,4 øre i alt og i mandags kom så den gode nytårshilsen: acontoprisen stiger 7,7 øre igen til januar. 

Det er ikke mange måneder siden, at mælkeproducenter klynkede over at mælkeprisen var for lav i forhold til udgifterne. De er da også steget markant i 2021. Både på fodersiden, gødningssiden og andre input, for eksempel strøm I december er der tidspunkter, hvor man betaler over 5 kr. pr. kWh – og selv når man trækker afgifterne fra er det en historisk høj pris som også rammer kvægbruget. 

Det har derfor været nødvendigt med prisstigninger, men nu er de også nået et niveau, hvor man hører rosende ord fra mælkeproducenter. 

”Nu dækker prisstigningen faktisk meromkostningerne”, siger nogle forsigtigt og ser frem til de 7,7 øre ekstra til januar, som så må være et reelt plus. 

At oksekødspriserne også er steget markant i årets løb, skader ikke, når man skal af med en ko i ny og næ.
Der er dog også stor forskel på mælkeproducenternes situation. Forleden talte jeg med en mælkeproducent, som kunne glæde sig over, at han har prissikret foderet for hele 2022 til en markant lavere pris end markedsprisen. Andre er knapt så heldige. Men mange mælkeproducenter sidder nu med et pænt regnestykke og en god økonomi, og spørgsmålet melder sig: 

Hvad skal man så bruge pengene til? Mere foder og mere mælk? Ny stald? Vedligehold? Konsolidering?

En rundringning tyder på, at mælkeproducenterne ikke klager lige nu, men heller ikke tager spenderbukserne på. 

Det ser ikke ud til, at der er sparet i bund på foderet. Der er optimeret, og selv om foder er dyrt, skal der ordentligt foder til for at køer giver mælk. Der er ikke nogen i rundringningen, der siger, at de nu vil købe en masse ekstra kraftfoder for at få mælkeydelsen op. Det lyder ganske fornuftigt, at fodertildelingen er optimeret uanset prisen på mælk. Under alle omstændigheder bør ændringer være langsigtede.

Nogle siger i telefonen, at en del af de ekstra mælkepenge skal gå til vedligehold. Det lyder også ganske fornuftigt. Hvis der er et efterslæb, er det en god periode at blive ajour, mens der faktisk kommer penge ind på kontoen. 

Der vil ganske givet være nogle, hvis prisniveauet varer ved, som skal investere i helt nye anlæg eller have et par (nye) malkerobotter ind. Det kan jo også være fornuftigt, hvis der er behov for det. Intet holder jo evigt. Det bør dog være behovet, der udløser investeringen – ikke blot det, at der er penge på kontoen.
Og ved investering skal man tænke på det langsigtede prisniveau, for ingen tror på at der ikke kommer lave priser igen.

Rigtig mange siger til gengæld, at de skal konsolidere sig. Det lyder også ganske fornuftigt. Hvis man skal have bankens hjælp i dårlige tider, er det godt at vise, at man kan nedbringe gæld i gode tider. Mindre gæld betyder også mindre udgifter på sigt. Det er også en slags investering i fremtiden.

Så det lidt kedelige gammelonkel-råd herfra må være: Husk også konsolidering

Glædelig jul og godt nytår
 

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus