
God mandag morgen.
Når jeg næste mandag skriver disse linjer, så bliver det som det plejer fra Agritechncia: Fra et lille hotelværelse i omegnen af Hannover og det enorme messeområde. Og sikkert med store benovede ord og mættet af utrolige mange indtryk fra det udstillede grej og de mange mennesker, som står klar til at fortælle om det. Allerede søndag starter Agritechnica med et væld af nyheder – lige fra New Hollands nye enorme mejetærsker over Massey Fergusons nye flagskibstraktor – for ikke at sige, hvad John Deere mon byder ind med, mens det sitrer af nyheder fra rundt regnet 2.600 andre udstillere, heriblandt cirka 50 danske udstillere.
I vores store guide til begivenheden i weekendens udgave af LandbrugsAvisen vover min kollega John Christensen pelsen og udpeger, hvad den store trend er.
Jeg er helt enig med ham, og efter et kursus i ChatGPT og kunstig intelligens indenfor mit håndværk i mediebranchen har jeg fået banebrydende hjælp til formidlingen længere nede i denne udgave af min faste briefing om stort og småt i maskinernes verden.
Men først skal vi lige have et par helt friske nyheder.
Alt du skal vide om syv gennemtestede traktorer
Denne uge er også ugen, hvor vores eget traktormagasin TraktorTech kommer rundt til abonnenterne for sjette gang i år.
Denne gang går vi dybden med alle syv traktorer i vores store traktortest med traktorer omkring 300 hestekræfter. Som det har fremgået flere steder, så vandt John Deeres 6R 250 testen. Abonnenter kan udover at læse papirudgaven også læse magasinet som epaper og allerede nu læse den specifikke artikel om John Deere-traktoren her, hvor den bl.a. roses for at være god næsten hele vejen rundt, have en velbygget kabine og en favorit i marken, blandt andet.
Læs med her:
Testet af TraktorTech: Den er bare god på rigtig mange parametre
Selv prisstigningerne fortsætter ikke ind i himlen
Hvis man går fire-fem år tilbage og sammenligner, hvad et par nye sko – og en traktor – kostede, så kunne mange forbrugere nok ønske sig tilbage i tid. Inflationen under Covid 19 raste (årsagerne kan du læse mere om i anviste link) og så steg også maskinpriserne betragteligt. Men den dynamik er overstået lyder det fra Agco i forbindelse med deres kvartalsregnskab, som i øvrigt var strålende for både omsætning og bundlinje.
Se mere her:
Eksploderende priser er afblæst hos traktorgigant
Agritechnica bliver den store messe for kunstig intelligens
Og så skal vi til historien bag overskriften denne mandag morgen.
Den refererer til min kollega John Christensens tendensartikel i weekendens udgave af LandbrugsAvisen, hvor vi over 20 har lavet den helt store guide til årets Agritechnica.
Tendensen bliver maskiner, hvor hovednyheden visuelt måske ikke ser voldsomt anderledes ud, end hvad du er vant til, men hvor nyheden er spækket med... intelligens! Mine damer og herrer altså kunstig intelligens og algoritmer, som er udviklet over mange, mange timer i udviklingsafdelingerne rundt omkring. For at understrege pointen har jeg fremstillet en kunstig video-avatar af mig selv, som har tyvstjålet en del af John Christensens tekst og fortæller om tendensen.
Klik her på billedet og se mig snakke med en andens stemme:
Havde jeg betalt 60 dollar for fornøjelsen, så havde ”jeg” kunnet snakke med mit eget sprog og i meget længere, men jeg sparer både mig selv, jer læsere og finanserne for den fulde oplevelse. Mon ikke John Deere og alle de andre betaler lidt mere for deres algoritmer og ny teknologi…
Hele teksten kan læses i avisen og vores epaper online.
Traktor til klimaafgiften
For fire år siden var der både eldrevne- og metandrevne traktoktorer – men det var stort set kun prototyper. Siden dengang er der kommet flere ting(noget langsomt!) på markedet – som eks. New Hollands første markedssolgte metantraktor, eldrevne traktorer i USA og meget små modeller i Europa udvalgte steder.
På Agritechnica kommer New Holland til at vise en ny prototype, hvor biogas-traktoren er vokset til den mellemstore T7-størrelse og kan køre på flydende gas, så arbejdsdagen kan udvides betragteligt – ligesom vi forventer at se en række nye eldrevne traktorer. Måske noget som kunne give politikerne inspiration til, hvor der kunne tilbageføres klimaomstillingsmidler til landbruget, når og hvis en klimaafgift ankommer en dag.

Pressefoto: CNH Industrial
Læs mere her:
Kan være løsningen, der både siger farvel til diesel og goddag til lang arbejdsdag
TBS bygger i Alskildrup
Inden busserne og bilerne med udstillere, gæster og nogle af de 1.500 journalister på Agritechnica begynder at køre mod Tyskland, så lade os lige runde denne nyhedsgennemgang af med spændende nyt fra de danske maskinhandlere.
Der er nemlig igen spændende nyt fra Fendt- og Valtra-forhandleren TBS Maskinpower, som nu har købt de sidste 20 procent af aktierne i Askildrup Agro, og dermed kommer til at integrere maskinforretningen yderligere i TBS-regi med navnet TSB Askildrup og et nybyggeri med moderne lokaler på Randers-egnen.
Læs mere her:
TBS Maskinpower bygger ny maskinforretning på bar mark
Det Sker
Ja, det er vist helt oplagt. Agritechnica starter kommende søndag fra kl. 9 morgen. Måske vi ses. Indtil da ha' en forrygende uge. Redaktionschef Christian Juel Jørgensen
Relaterede artikler
Kommentarer