
- Når der nu lige præcis i næste uge kommer en masse landmand, herunder sikkert mange mælkeproducenter kørende lige forbi vores vinduer i Vejle, når de er på vej til NutriFair i Fredericia, så kan vi jo lige så godt byde dem inden for.
Sådan har de sikkert tænkt hos MI på Soldalen i Vejle, som derfor - som man har gjort i mange år - åbner dørene i forbindelse med Nutrifair, det vil sige dagene 15. og 16. januar.
- Da der kommer mange mælkeproducenter til NutriFair, har vi lavet et område med maskiner målrettet mælkeproducenterne, f.eks. de store Kuhn Profile fodervogne, som fås med K-nox blandesnegle, siger produktchef hos MI, Casper Pedersen.
- Sidste år lavede vi i øvrigt en test, hvor vi kunne konstatere, at der på en K-nox blandesnegl kun var slidt 0,5 mm efter 33.000 tons foder og syv års brug. Det synes vi gør gør K-nox blandesneglen til et godt argument, når man kigger efter ny fodervogn, tilføjer han.
Dagene i Vejle vil også byde på et par faglige indlæg, ”Få ploven rigtigt i furen” samt ”Introduktion til tildeling og præcisionslandbrug”. Ellers byder udstillingen blandt andet på det nyeste fra Kuhn, Rauch, Dammann, Carré og Hawe.
Relaterede artikler
Kommentarer