Landmand advarer: Vi skal passe på automatreaktioner

Landmand Martin Molbo har gjort sig nogle overvejelser om automatreaktioner i landbruget.

- Forleden så jeg DR-dokumentaren, hvor de fortæller om et projekt, hvor man med kunstig intelligens kan høre på grisenes lyde, om grisene har det godt eller skidt.

Sådan lyder det fra Martin Molbo, der driver Molbo Agro med 500 hektar og 675 søer plus opdræt. Og han fortsætter:

- Jeg synes, der var mange landmænd, som fra starten var i forsvarsposition, måske fordi de frygtede det værste fra DR, men egentlig var dokumentaren udmærket. Den konkluderede ikke lige det, man på forhånd havde regnet med, DR ville konkludere. Derimod viste den blandt andet, at landmænd godt kan høre, om grise har det godt eller ej, og at det altså også kan gøres automatisk med kunstig intelligens.

Begge dele er jo sådan set meget godt, og der er ikke rigtig grund til at brokke sig over det.

Jeg tror, vi som landmænd skal huske lige at vende skråen i munden, inden vi skælder ud andre, der udtaler sig om landbruget. I det her tilfælde tror jeg, at kritikken fra landbruget giver et mere negativt indtryk end dokumentaren gjorde.

Faktaboks

Fremtidens Landmand

  • Med det årlige initiativ FremtidensLandmand ønsker vi at inspirere ved hylde nogle af de mange landmænd rundt om i landet, som tænker i nye, stærke forretningsmodeller og som arbejder målrettet med bæredygtighed, teknologi og/eller afsætning.
  • Vi følger de tre vindere af FremtidensLandmand løbende et år efter kåringen.

Emneord

FremtidensLandmand