L&F Sektor for Planter

L&F Sektor for Planter arbejder for at dansk planteproduktion skal have de bedste rammer og vilkår for økonomisk og bæredygtig vækst. 

Vi vil sikre, at der fortsat er udviklingsmuligheder for dansk landbrug, og at nyeste viden og værktøjer kommer ud at virke i dansk planteproduktion.

 Dansk landbrug er i stadig forandring, og med et øget fokus på landbrugets klimapåvirkning bringes planternes vækst og dyrkningen af det åbne land for alvor i fokus, med løsninger på helt centrale klimaudfordringer for både hele land - bruget og for det omliggende samfund.

Danmark er et af de mest produktive landbrugs - områder i verden, hvor forholdet mellem høst - udbytter og balanceret brug af udsæd, gødning og kemi betyder, at der kan produceres store afgrøder med meget lavt miljø- og klimaftryk. Ved siden af denne højtspecialiserede fødevareproduktion ligger naturarealer, som ligesom de dyrkede marker har behov for korrekt pleje med størst mulig effekt for natur og biodiversitet. 

Landmænd lever af, lever med og lever i naturen hver dag, og derfor er arbejdet med at pleje både dyrkede marker og udyrkede naturarealer en udfordring, som landbruget som store arealforvaltere gerne deltager i, når det sker på et fagligt velfunderet grundlag og i samspil med landmanden.

Landbrug & Fødevarer Planter Axeltorv 3 DK 1609 KBH V Kontaktperson: Peter Nyegaard Nissen Sektordirektør, Planter, Sektor for Planter +45 2488 3918 PNN@lf.dk https://lf.dk/om-os/sektorer-og-sektioner/sektor-for-planteproduktion/