- Jeg vil tilpasse mig samfundet, men teknologien må hjælpe mig

Simon Frandsen kan slet ikke forestille sig at være andet end landmand, der lever af og med vejrets, naturens og klimaets foranderlighed. Det svarer han en efterårsdag med højt solskin i tredjeårs rajgræsmarken, hvor rækkerne står tydelige og rene som tegn på, at man faktisk kan finde veje til landbrug med mindre brug af energi og pesticider, sådan som samfundet kræver. Et lille stykke innovation, hvor han selv har spillet en stor rolle.

Han mål er at udvikle virksomheden så den er fremtidssikret, bæredygtig og innovativ.

- Jeg forventer at jeg også er landmand om 10 år, og at toget kører stærkt. Jeg har besluttet mig for at tilpasse mig til både klimaforandringer og politiske krav, for der er altid en vej, selv om jeg ikke altid synes, at kravene er rigtige, siger han.

Han har vænnet sig til, at der er dage, det ser sorte ud, når man ser den politiske agenda, og når en mediehetz gør landmændene til skurkene i forhold til både det ene og det andet.

- Vi er jo ikke skurkene. Vi producerer fødevarer, der er brug for mad, og vi er en del af løsningen, understreger Simon Frandsen.

Samfundet bestemmer

Det er ikke fordi, han nødvendigvis synes, det er fornuftigt, når myndighederne lægger strammere og strammere krav på for eksempel pesticider og kræver udlægning af BNBO-områder. Det er fordi, han erkender, at forbrugerne og samfundet bestemmer.

- Der viser sig altid en vej, og vi er jo både glade og stolte over, at vi kan dyrke tredjeårs rajgræs på rækker og bruge færre pesticider og andre ressourcer. Dertil var vi ikke kommet uden et vist pres, erkender han.

Ligesom rækkedyrkning af frø har givet nogle muligheder, han ikke drømte om for 10 år siden, forventer han, at andre nye løsninger vil dukke op.

- Kunstig intelligens hører man pludselig om hele tiden, især det seneste år, og det vil også hjælpe os i planteavlen på et tidspunkt, forudser han.

Hans drømmemaskine, der endnu ikke eksisterer, er en sprøjte eller et andet aggregat, der kan komme over store arealer med kameraer finde ukrudtsplanterne, mens den kører og skyde dem ned med laserstråler i en arbejdsgang. Drømmen bygger på, at der i USA findes en avanceret maskine med læserstråler brugt i grønsagsmarker.

Desuden forudser han, at planteavlere, som ham selv, vil komme til at bruge grøn handelsgødning. Altså handelsgødning produceret af grøn energi.

- Det er et af de områder, hvor vi kan gøre noget i forhold til energi og klimaaftryk, siger han.

Til gengæld regner han ikke med, at traktor og mejetærsker kommer til at køre på el, for indtil videre vil det kræve alt for store batterier til så kraftfulde maskiner.

- Måske kan de komme til at køre på brint på et tidspunkt og det kan også fremstilles ved grønne processer, uddyber han.

Udfordringer

Selv om Simon Frandsen er fortrøstningsfuld i forhold til løsninger i fremtiden, er han lidt bekymret i forhold til svampe og insekter.

- Vi oplever stigende temperaturer, og det vil give større udfordringer med svampe og insekter. Man kan arbejde med forebyggelse gennem forædling, men jeg har stadig svært ved at se andre løsninger, hvis pesticiderne bliver forbudt, siger han.

Bekymringerne stjæler dog ikke hele hans optimisme.

- Jeg elsker at se ting gro. Både planter og min virksomhed. Så om ti år er virksomheden vokset og hjulpet af teknologiske løsninger, vi endnu ikke kender i dag, slutter Simon Frandsen.