Hatten af for de landmænd, som samles om at fede kalve op

Det var en opløftende nyhed om kalveproduktion, som vi i weekenden kunne præsentere i LandbrugsAvisen. Det var historien om det nystartede selskab Stevnskalven Aps, som er udsprunget af indtil videre otte mælkeproducenters kvaler med at afsætte kalve, som de ikke selv skal bruge.

Producenterne tog sagen i egen hånd, da de dels blev udfordret af en slagtekalvsproducents bortgang og dermed nedlukning af en produktion, dels da det ved årsskiftet blev forbudt af aflive kalve. Hvad gør man så, når ingen vil købe kalvene, spurgte de hinanden og svaret blev et fælles selskab. Mælkeproducenterne har økonomisk set lagt hånden på kogepladen ved at købe anparter svarende til det antal kalve, som de ønsker at indsætte på årsbasis. Her skal det tilføjes, at udlejeren af staldene, også har tegnet sig for en række anparter, selvom denne ikke bidrager med kalve. Det sker ene og alene for at støtte mælkeproducenternes bestræbelser med selskabet.

Det bliver spændende at følge selskabet, som har taget fat i en af de mere kapitalkrævende produktionsgrene i dansk landbrug. I kalveproduktionen skal man binde mange penge, før der kommer penge retur. Først er der kalven enten som indkøbt eller værdi, dernæst følger et års foderforbrug, arbejdsomkostninger, strøelse, el, vand osv. Først derefter kan der komme en afregning fra slagteriet og endnu senere følger den nationale slagtepræmie, som er afgørende for at skabe et overskud i kalveproduktionen.

Flere kan komme til

De otte mælkeproducenters model kan måske tjene til inspiration for andre. Selvom Danish Crown Beef har erklæret sit mål om at få flere kalve at slagte, kan de næppe opsluge alle de kalve, som køerne kan føde. Det samme gælder formentlig vækstivrige Himmerlandskød A/S, som med et nyt slagteri under opførelse, leder efter flere leverandører.

Endnu har branchen mulighed for at eksportere kalve, men skulle den dag komme, hvor kalve ikke kan eksporteres, så skal de finde et sted at vokse op. Kan det ikke ske ved en kalveproducent falder aben, eller kalven i dette tilfælde, tilbage til mælkeproducenten, som må tage hånd om kalvens opvækst. Her kan man vælge at fokusere på egne kalve, men det kan måske også lade sig gøre at lave pendanter til Stevnskalven Aps. Kan man samle kalvene lokalt og slagte dem lokalt, er der måske basis for et nicheprodukt med en god historie.

Giv gerne din kommentar herunder.

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus.