Gårdbutik skal være børnefamilie-venlig

Landbruget Dalsgaard og Barsøe vil gerne gøre det børnevenligt at besøge deres nye gårdbutik, der åbner lørdag.

Om en uge åbner Dalsgaard og Barsøe en gårdbutik, Diddesminde Gårdbutik, fordi mange lokale har efterlyst at de kan købe deres produkter, der ellers mest sælges til grossister i København. Butikken er indrettet enkelt i en eksisterende bygning på Andreas Barsøes fødegård, og den skal også gerne ose af troværdighed.

Dalsgaard  og Barsøe

  • 500 hektar økologisk planteavl med blandt andet konsumkorn
  • Drives som to I/S’er, et økologisk og et biodynamisk, hvor de ejer 50 procent hver, jorden er lejet
  • 200 biodynamiske stude fra tre måneder til 2,5 år - gårdslagtes
  • Plads til 125.000 økologiske slagtekyllinger i stald fra 2016
  • Eget slagtehus til kyllinger
  • Kødet leveres til Spis min Gris, som leverer til især københavnske restauranter og kantiner
  • Andreas Barsøe og Nikolaj Dalsgaard er midt i 30’erne

- Vel har vi da indrettet den pænt, men det skal handle mest om, hvilke produkter, der er på hylderne, og hvordan de er produceret, siger Andreas Barsøe.

For at tiltrække travle børnefamilier er det planen at sætte et legetstativ op, og måske skal der laves en indhegning til klappegeder og -grise.

- Enhver, der har små børn ved, at det er sådan noget børnefamilier har brug for - altså et sted børnene kan have det sjovt - mens forældrene handler, lyder det fra Nikolaj Dalsgaard.

Butikken skal i begyndelsen holde åbent to dage om ugen, men bliver den en succes, er der basis for udvidelse.

Faktaboks

Dalsgaard og Barsøe

  • 500 hektar økologisk planteavl med blandt andet konsumkorn
  • Drives som to I/S’er, et økologisk og et biodynamisk, hvor de ejer 50 procent hver, jorden er lejet
  • 200 biodynamiske stude fra tre måneder til 2,5 år - gårdslagtes
  • Plads til 125.000 økologiske slagtekyllinger i stald fra 2016
  • Eget slagtehus til kyllinger
  • Kødet leveres til Spis min Gris, som leverer til især københavnske restauranter og kantiner
  • Andreas Barsøe og Nikolaj Dalsgaard er midt i 30’erne

Emneord

FremtidensLandmand