Nyt om navne

Untitled image

50 år

Frank Poll

EDC Landbrug Poul Erik Bech

Frank Poll fylder 50 år den 30. december 2024. Han er uddannet forstkandidat fra Landbohøjskolen og har en HD i finansiering og har de seneste 5½ år været landbrugschef i EDC Landbrug Poul Erik Bech. Inden var han 15 år hos Nykredit som landbrugsrådgiver og senere chef for Nykredits landbrugsafdeling i Næstved.
EDC Landbrug Poul Erik Bech blev etableret som dedikeret, selvstændigt forretningsområde for 5½ år siden med Frank Poll i spidsen. Han løser opgaver på Sjælland, Lolland Falster og øerne med udgangspunkt i landbrugscenteret i Næstved. Fra start har det været fuld fart fremad med en imponerende vækstrejse, og 2024 tegner til at blive virksomhedens bedste år – alt tegner til at væksten vil fortsætte i de kommende år.