To frøavlere: Båndsprøjte skal sikre dansk førertrøje

Vintersæd er bandlyst, og den seks meter brede Steketee båndsprøjte har fået en helt central rolle hos de to landmænd, Peter Bagge Hansen og Tobias Christensen. Siden 2017 har de forfinet strategien til båndsprøjtning. Resultatet er imponerende. De avler højere udbytter af en bedre kvalitet i frøafgrøderne - samtidig med, at markerne blevet renere, og udgifterne til kemi er reduceret.

Artiklen er første gang publiceret i fagamagasinet MARK, juli 2021

»Det har været en lang sej kamp, at komme tilbage til en situation, hvor vi kan sige, at vi har styr på græsukrudtet«,

Sådan siger Peter Bagge Hansen.

Han har siden 1998 drevet Lundtoftegård på Møn og har i alle årene haft frøgræs på ejendommen. Satsningen på frøgræs tog dog for alvor fart, da han solgte sin sukkerroekvote.

Frøgræs er da også oplagt på ejendommen, som ligger kystnært i et mildt klima og har en god og dyrkningssikker muldjord. Stigende problemer med græsukrudt og et meget begrænset udbud af effektive ukrudtsmidler har dog gjort det nødvendigt at tænke ud af boksen.

Løsningen er blevet et koncept med båndsprøjtning og dyrkning af dæksæden på 28 cm rækkeafstand og frøgræs på 36 cm rækkeafstand.

»Det har taget tid, og det har kostet mange penge at udvikle konceptet. Men nu er vi nået til et punkt, hvor vi kan sige, at vi har styr på græsukrudtet - samtidig har vi øget vores udbytter i frøgræsafgrøderne og reduceret forbruget af ukrudtsmidler i sædskiftet«, siger Peter Bagge Hansen.

Helt nyt koncept

"Det specielle ved vores koncept er dels, at vi båndsprøjter, dels, at vi sår både dæksæd og frøgræs på en større rækkeafstand, end det normalt anbefales«, siger Peter Bagge Hansen.

Han har delt sit sædskifte op i forhold til jordboniteten. Det vil sige, at engrapgræs og hvidkløver dyrkes på de 300 hektar med god JB 6-7 muldjord, mens almindelig rajgræs dyrkes på de 200 hektar inddæmmet siltjord.

På Tobias Christensens ejendom med 155 hektar er der marker med stiv lerjord, hvor der dyrkes strandsvingel.

»Vi gør meget ud af etableringen og betragter etableringen af dæksæd og frøgræs som to opgaver, hvor der i begge tilfælde kræves optimale såbed«, siger Peter Bagge Hansen.

Dæksæden, som kan være ærter, hestebønner eller korn, sås med en Horsch Fokus på 28 cm rækkeafstand. Derefter tilberedes et perfekt såbed til frøgræsset, som sås på sned af dæksæden med 36 cm rækkeafstand.

Efter høst af dæksæden båndsprøjtes engrapgræs og hvidkløver med glyphosat en gang i oktober. I alm. rajgræs og strandsvingel båndsprøjtes med Kerb, når temperaturen er tilstrækkelig lav.

»Konceptet giver os mulighed for at sprøjte med effektive midler mellem rækkerne, inden udløberne er udviklet. Senere kan afgrøden selv yde god konkurrence med ukrudtet«, siger Peter Bagge Hansen.

Han tilføjer dog, at der stadig bliver brugt rigtig meget tid med rygsprøjte og på håndlugning. Ligesom god hygiejne på maskinerne i høst er et must.

Derfor bliver der - uanset, hvor travlt der er - brugt den nødvendige tid på rengøring af især mejetærskeren, når der køres fra en frøgræsmark til en anden.


Til venstre ses førsteårs rajgræs, hvor der er båndsprøjtet med Kerb i efteråret. Billedet til højre er fra et område i samme mark, hvor der ikke er båndsprøjtet med Kerb i efteråret, og hvor der derfor er meget enårig rapgræs.

Tungere frø

»Siden vi har øget rækkeafstanden i frøgræsset, kan vi se, at frøene er blevet tungere. Det mener vi skyldes, at væksten i frøafgrøden er blevet mere harmonisk, da den enkelte plante ikke på samme måde som tidligere skal konkurrere så meget i forhold til vand, lys og næringsstoffer «, siger Peter Bagge Hansen.

Det er særlig tydeligt i engrapgræs, hvor der i forbindelse med etableringen bliver sprøjtet en flydende gødning med kvælstof ud i en smal stribe hen over rækken. Dosis svarer til 40 kg N pr. hektar, men da gødningen sprøjtes ud i et smalt bælte, har frøgræsset adgang til, hvad der svarer til knap 400 kg N pr. hektar.

Det giver en imponerende god etablering af engrapgræsset - og det er en af grundene til at Peter Bagge Hansen lidt provokerende siger, at han er sikker på, at han - betragtet over tre år - kan lave et bedre dækningsbidrag ved at dyrke engrapgræs i renbestand.

»Det er den vej vi går. Vi skal have udviklet et koncept, så vi med et meget lavt forbrug af kemi kan sikre gode udbytter af en prima kvalitet i frøgræsafgrøderne «, siger Peter Bagge Hansen.


Peter Bagge Hansen og Tobias Christensen var midt i juni særdeles godt tilfreds med udlægget af engrapgræs, som ved såning blev tildelt flydende gødning i en smal stribe hen over sårækken.

Personligt: Samarbejde er en fordel for begge parter

»Det er ikke sikkert, at vi kommer herfra meget rige, men vi vil være sikre på, at det har været sjovt, når vi engang ser tilbage på vores liv som landmænd«, siger Peter Bagge Hansen og Tobias Christensen samstemmende.

Der skal være tid til at dele dagens oplevelser, når de spiser frokost sammen. Både de seriøse og de sjove.

Faktisk gør det ikke noget, hvis de sjove fylder en hel del. Det er nemlig godt brændstof til arbejdet i marken.

Man skal ikke være sammen med de to landmænd i lang tid for at fornemme, at de brænder for frøavl og, at de ikke er bange for at prøve nyt. De nævner selv Google og YouTube som deres vigtigste redskaber.

Det er her de ser videoklip fra frøavlere på den anden side af jordkloden. Ideerne diskuteres - og de bedste ideer prøves af i marken. 

Samarbejdet mellem de to landmænd startede, da Tobias for nogle år siden fik arbejde hos Peter. Kemien mellem de to var god, og da Tobias nogle år siden ønskede at etablere sig som selvstændig, blev de enige om, at de kunne samarbejde.

Samarbejdet består i al sin enkelthed i, at Tobias har købt en traktor og har ladet den indgå i Peters maskinpark. Tobias lægger arbejdskraft hos Peter, men kender til gengæld sine omkostningerne på sine 155 forpagtede ha: Tusinde kr. pr. ha til maskiner plus prisen for at forpagte jord.

 

3 veje til en bedre bundlinje

 

1. Skal bevare global førerposition

Peter Bagge Hansen mener, at det er vigtigt, at landmænd, forskning og myndigheder kæmper for samme mål.

»Vi skal stå sammen i Danmark. Det er ikke naboen, vi konkurrerer med. Det er adgangen til attraktive priser på verdensmarkedet. Det kræver, at vi kan levere varer af en god kvalitet og, at vi arbejder målrettet og udvikler os«, siger Peter Bagge Hansen.

Han tilføjer, at der allerede nu er adskillige eksempler på ukrudtsmidler, hvor den godkendte dosis er for lav til at opnå tilstrækkelig effekt. Dertil kommer, at risikoen for resistens øges, når der kun er få midler til rådighed. Derfor skal der findes alternativer til den nuværende praksis.


2. Gevinst ved båndsprøjtning

Med gps er det blevet muligt at dyrke rækkeafgrøder med meget høj præcision.

»Båndsprøjtning er let, og det er ikke nødvendigt at bruge 750.000 kroner på et koncept, som vi har gjort«, siger Peter Bagge Hansen.

Han tilføjer, at deres båndsprøjte ud over selve dyserne i båndene er forsynet med yderligere to strenge med dyser.

Den ene streng gør det muligt at sprede flydende gødning hen over frøgræsudlægget. Den anden streng gør det muligt at sprøjte med Kerb eller glyphosat mellem rækkerne, men det kræver stor præcision. Derfor styres rammen på båndsprøjten af en separat gps-enhed.


3. Tungere frø

Ud over at opnå en effektiv bekæmpelse af græsukrudt mellem rækkerne, så har den store rækkeafstand resulteret i tungere frø af en bedre kvalitet i høst.

»Vi bliver afregnet for, hvor mange kg frø af normal kvalitet, vi leverer. Hvis jeg avler 1.500 kg renvare, kan det - afhængig af kvaliteten - blive afregnet som 1.400 kg normal kvalitet eller 1.600 kg normal kvalitet. Det betyder rigtig meget økonomisk«, siger Peter Bagge Hansen.

Han tilføjer, at de ved at have løst problemerne med græsukrudt opnår et højere udbytte af normal kvalitet. Det betyder meget i engrapgræs, hvor 100 kg frø afregnes til ca. 1.800 kr.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.