Flere værdistoffer i mælken kan løfte indtjeningen på mælk

Af Mie Riis, kvægrådgiver, Kvægrådgivning Danmark

Fedtindholdet i mælken er en blanding af de fedtsyrer, som kommer direkte fra foderet (by pass fedt), mobiliseret fedt fra kroppens depoter og de novo fedtsyrer, som dannes i yveret. De novo fedtsyrerne produceres i høj grad af eddikesyre og smørsyre, som er dannet i vommen.

I grove træk kommer eddikesyren fra forgæringen af NDF, og det er en af grundene til at en høj andel vomfordøjeligt NDF fra fx græs, majs, roepiller eller kartoffelpulp kan give nogle pæne fedtprocenter. Smørsyren kommer primært fra forgæringen af sukker. Roer bidrager både med fordøjeligt NDF og naturligvis sukker, så her boostes fedtprocenten med høje mængder af både eddikesyre og smørsyre fra vommen. 

Fedtprocenten er ligeledes afhængig af, at køerne har et godt og velfungerende flydelag i vommen. Det forudsætter, at der fodres med en tilpas mængde fysisk struktur, som skaber et godt nærmiljø for den mikrobielle vækst og dermed optimal forgæring. 

Vær opmærksom på, at subklinisk ketose hos en andel af køerne kan være årsag til en stigende fedtprocent på grund af den øgede mobilisering af fedtdepoterne. Du kan på enkeltdyrslisterne medtage parameteren BHB, og sortere efter de højeste værdier. Der findes ikke en gylden standard, men hvis der er flere af køerne 0-100 dage efter kælvning, som har værdier højere end 0,100 bør foderrationen og evt. goldrationen under luppen, da det påvirker sundheden og ydelsen negativt. 

Sværere at få mere protein

Proteinprocenten er sværere at påvirke fodringsmæssigt. Manglende protein i foderrationen giver dog lavere proteinprocenter, og også vigende ydelse. Vommens mikroorganismer omdanner en del af proteinet til nogle andre aminosyrer end de oprindelige, samtidig med at der også dannes protein fra ”ikke-protein”-kvægstoffet, som urea og andre små kvælstofholdige forbindelser. Vi har derfor ikke samme sikkerhed for at ramme rigtigt ved fodring med enkelt-aminosyrer, som man kan i svineproduktionen. Det kunne være ønskeligt, om vi havde bedre styr på vommens finurligheder i denne sammenhæng.

Heldigvis har der over de senere år været en markant avlsmæssig udviking for stigende proteinprocent. Udviklingen hos RDM og Holstein har været væsentligt højere end hos Jersey. 

Økonomisk set er der en gevinst ved at forbedre værdistofferne i mælken. Alene det at hæve procenterne, men opnå samme kilo EKM giver en gevinst på grund af mejeriernes afregningsmodel, men den største værdi opnås naturligvis, hvis de producerede kilo kan opretholdes samtidig med at procenterne øges.

På en konkret ejendom har man over nogle måneder ændret fodersammensætningen primært på grund af naturlige stakskifte. Tidligere gav holsteinkøerne 37,7 kilo EKM med 4,08 procent fedt og 3,49 procent protein, men nu giver de stadig 37,7 kilo EKM med i stedet 4,33 procent fedt og 3,61 procent protein. Som det fremgår af tabellen, afregnes de samme kilo EKM med godt 5.000 kroner mere om måneden med de høje værdistoffer, eller hvad der summerer sig op til 60.200 kroner om året.