En kampagne fra Forbrugerrådet Tænk og supermarkeder skal få folk til at spise mere bælgfrugt. Faglig chef hos Meyers mener, der skal større ryk til, før der for alvor sker nok.
I Danmark skal der spises flere bælgfrugter og mindre kød.
Sådan lyder en ny kampagne fra Forbrugerrådet Tænk og ni dagligvarekæder Meny, Nemlig, Kvickly, SuperBrugsen, Lidl, Rema 1000, Netto, Bilka og Føtex.
- Skal vi i mål med de grønne ambitioner, bliver vi nødt til at nytænke vores madvaner, lyder det i en fælles pressemeddelelse.
- Hvis vi for alvor skal rykke ved den her omstilling, så er detailhandlen en væsentlig del af det, siger Winni Grosbøll, direktør i Forbrugerrådet Tænk.
Omdrejningspunkt for kampagnen er en bønneopskrift, som direktøren håber, at forbrugere i hele landet vil lære at kende.
- Det handler først og fremmest om at inspirere danskerne og give et alternativ til hverdagsretterne.
Kampagne i 2022
I januar 2022 lavede Fødevarestyrelsen en musikvideo kaldet ”Hvad fuck er en bælgfrugt” i forbindelse med deres nyopdaterede kostråd.
Men i 2023 viste tal fra blandt andre Salling Group ifølge DR, at salget af bælgfrugter var faldet med 10 procent siden 2020.
Ikke en vedvarende ændring
Thomas Roland, chef for vareansvarlighed i Coop, kalder kampagnen et eksempel på, at supermarkeder gerne vil ”rådgive kunder om, hvordan man kan bruge varerne på en mere bæredygtig måde”.
Ifølge Thomas Roland vil bælgfrugterne blive rykket frem i supermarkedet, mens de har plads i tilbudsavisen. Men nogen vedvarende ændring bliver det ikke.
- Det bliver kun en permanent forandring i vores butiksindretning, hvis det også bliver en permanent forandring i folks vaner. Sådan er det.
Mange bække små
Faglig chef Bo Frederiksen arbejder meget med grønne proteiner i Meyers Køkken, og han ser fordele ved, at store aktører går sammen.
- Det er fantastisk, at så store interessenter og partnere kan finde sammen om at få salget af bælgfrugter sat op. Vi ved jo udmærket, at vi skal gå med en kost, der indeholder flere planter og mindre kød. Det er sjældent at se store konkurrenter indgå et sådant samarbejde, men om det flytter noget, der er jeg lidt bekymret i forhold til de tre år, hvor Fødevarestyrelsens kostråd har anbefalet 100 gram bælgfrugter om dagen, uden det har rykket noget. Men det er de mange bække små, der skal gøre en forskel.
Stærkere ryk
Det er mange år siden, bælgfrugter indgik i danskernes daglige kost, så alle initiativer, der kan øge interessen, er kærkomne, mener Bo Frederiksen
- Vi er en stor madvirksomhed og tog tidligt teten og indgik samarbejde med landmænd om at dyrke bælgfrugter. Og det er kun godt, at de store aktører nu er gået sammen. Samtidig skal der nogle stærkere ryk til på et højere plan, måske skal der også en større regulering til, før salget rykker for alvor. Det kan være på priserne, for kød er påfaldende billig, og der er bælgfrugter bagud på point, så det er et springende punkt, så den må gerne udlignes.
- Der skal et generationsskifte til, før bælgfrugterne for alvor bliver mere populære. Den traditionelle danske mad fylder ikke ret meget mere, især ikke hos de unge. Men de spiser til gengæld flere udenlandske retter, hvor bælgfrugter i højere grad indgår. Og kantinemad kan også gøre en forskel. Man siger, at hvis man spiser en ret 15 gange, så kan man flytte sine præferencer. Så maden i arbejdsgiverens kantine kan betyde, at hvis den er velsmagende, så får man mod på at finde bælgfrugterne på hylden hos sit supermarked, siger faglig chef Bo Frederiksen.
