
Det danske firma Healthycrop har udviklet en teknik, som kan skrue op for produktionen af et naturligt forsvarsenzym i planten, kaldet nepenthesin.
Enzymet booster plantens naturlige forsvarsmekanisme mod svampesygdomme, og den ny teknologi kan ifølge Healthycrop potentielt overflødiggøre sprøjtning mod svampesygdomme.
I modsætning til genmodificering indsættes der ikke nyt genetisk materiale i planterne. I stedet redigerer man det eksisterende arvemateriale ved at lave målrettede mutationer.
Healthycrop har fundet det naturlige enzym i både majs og byg og meddeler, at de har opnået over 97 procent svamperesistens.
Healthycrop arbejder nu på at finde en lignende mekanisme i flere forskellige afgrøder. Første svamperesistente majs vil ifølge Healthycrop kunne stå på marken allerede om to til tre år.
Kommentarer