
Hovedkontoret fortsætter i Vejle, men aktiviteterne indenfor grisegenetik er spredt over hele verden.
- Vi har arbejdet hen mod denne løsning i flere år og løfter nu sløret for vores fremtidige samarbejde, forklarer hollandske Raf Beeren, der bliver direktør for den nye virksomhed. Han kender branchen efter næsten 20 år hos det nu forhåndværende Hendrix Genetics.
Det samme gør danske Jan Gerber, der gennem de sidste år har været direktør for Danish Pig Genetics. Han fortsætter i det nye Hendrix Genetics Swine, hvor han blandt andet får til at opgave at få fusionen mellem de to selskaber arbejdet helt på plads.
- Siden vi annoncerede det nye samarbejde i efteråret, har vi haft travlt med at få alle aftaler mellem de mange parter på plads. Det arbejde fortsætter en tid endnu, lyder det fra Jan Gerber.
Raf Beeren lægger som Jan Gerber vægt på, at de to nu tidligere firmaer supplerer hinanden godt på tre vigtige områder:
For det første supplerer de hvide racer i Danmark de øvrige racer i Europa godt.
For det andet er der kun et begrænset geografisk overlap mellem de to nu tidligere firmaer.
Og endelig som et tredje og sidste punkt så har de to virksomheder nogenlunde samme kultur.
- Det har vi oplevet, når vi har været sammen til møder. Det skal man ikke underkende i en fusionsproces, lyder det fra Raf Beeren og Jan Gerber.
Relaterede artikler
Kommentarer