Danish Agro: Digitalisering bliver kodeordet på Agromek

Produkter fra Claas, Spearhead, Bednar, Fliegl, Agrifac, AgXeed og flere digitale løsninger fra Danish Agro præsenteres på Agromek.

Digitalisering er i højsædet hos Danish Agro, når besøgende på Agromek i MCH Messecenter Herning kan se frem til at gå på opdagelse blandt Danish Agros mærker, såsom Claas, Bednar, Fliegl , Agrifac, Farmtrac og VM Loader minilæssere. Samtidig bliver det muligt at bese de nyeste tilkomne autonome markrobotter fra AgXeed.
 
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Danish Agro, som bliver at finde på messens største stand, hvor koncernen også præsenterer de nyeste digitale værktøjer og hjælpemidler til dokumentationen så som Cropline MaskinData, SoilOptix Markscanning, CLAAS Connect og Cordulus Vejrstationer.
 
- Digitale løsninger vil i år fylde mere på vores stand end sidst, da dokumentation og præcision bliver en større og større del af landmændenes hverdag, siger Jens Skifter, koncerndirektør i Danish Agro Machinery.
 
Cropline MaskinData er en ny løsning til blandt andet eftermontering, da det tilbyder en dataløsning, som fungerer automatisk på tværs af alle traktormærker inkl. Isobus redskabsdata. Dermed dokumenteres alt og gemmes online til senere analyse og løbende dokumentation.
  
- Danske landmænd er i front med den grønne omstilling, hvor de anvender den nyeste og fremmeste teknologi, og det gælder især på digitalisering, indsamling og brug af data. Gæsterne på messen kommer for at se nye maskiner og nye grønne løsninger, og her kommer vi til at stå stærkt i 2024-udgaven af Agromek, siger Sten Andersen, formand for Agromek.
 
Agromek finder sted i MCH Messecenter Herning og Jyske Bank Boxen 26.-29. november 2024.

 
     

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.