Bornholmsk mølle har fundet sin niche på et marked med hård konkurrence

De danske møller har i lighed med mejerier, slagterier og bryggerier oplevet en voldsom strukturudvikling.

Tidligere var Danmark plastret til med utallige mindre møller. Bonden bragte sit korn til møllen. Kornet blev formalet, mens han ventede, hvorefter han kunne få det formalede korn med hjem.

Sådan er det ikke længere.

Prispres og hård konkurrence fra udlandet har ført til sammenlægninger og nedlægning af mange møller. Således er der i dag kun to store og fem mindre møller tilbage i Danmark.

De to store er Valsemøllen og Lantmännen Cerealia. De forarbejder ca. 95 pct. af det korn, der går til konsum. De fem tilbageværende mindre møller har skullet finde deres niche og gøre det til en succes.

Det er lykkes for Bornholms Valsemølle.

Hård transformation

"Vi har haft fordel af at ligge i ly på Bornholm, mens de andre møller har udkonkurreret hinanden. Samtidig har vi været målrettede i forhold til at finde vores niche", siger Nils Jespersen, der er tredje generation på Bornholms Valsemølle.

Han har haft transformationen fra en lokal mølle til en landsdækkende mølle helt tæt på, og han lægger ikke skjul på, at der har været svære tider.

Især to begivenheder har været afgørende for Bornholms Valsemølle: Satsning på fremstilling af husholdningsmel til en veldefineret målgruppe samt investering i et pakkeri, der kan levere melet i nøjagtig den størrelse sække eller poser, som kunderne ønsker.

Den gode historie

Transformationen fra lokal til landsdækkende mølle tog for alvor fart i 1980erne.

"Der var nedgang i møllebranchen. Vi kunne se, at der ikke var basis for at overleve ved at sælge mel til bornholmske bagerier. Vi slog derfor over til at producere husholdningsmel, som vi via en grossist afsatte til Irma", fortæller Nils Jespersen.

Aftalen gav nye kontakter, og siden er forretningen udvidet til også at sælge mel til storkøkkener, institutioner, Meyers, Løgismose og Salling Group.

Sortimentet er løbende blevet suppleret med økologisk korn og en række spændende kornsorter. Det har givet mulighed for at skille sig ud, og sælge mel med autenticitet og en god historie. Melet og den gode historie sælges i poser og sække fra 650 gram til 12,5 kg.

Tæt samarbejde med landmænd

Den gode historie om kornet fra Bornholms Valsemølle starter hos bornholmske landmænd.

"Vi er stærke på sporbarhed. Vi kan stort set skrive på hver enkelt melpose, hvor melet kommer fra, og under hvilke vejrforhold det er dyrket. Det skyldes et tæt samarbejde med dygtige og innovative landmænd", siger Nils Jespersen.

Han tilføjer, at halvdelen af de ca. 3.000 ton korn, som Bornholms Valsemølle formaler årligt, er økologisk. Udbuddet af kornsorter inden for både økologisk og konventionelt er bredt og tæller bl.a. manitobahvede, durumhvede, spelt, emmer, ølandshvede, svedjerug samt tritordeum, som er en krydsning mellem durum og byg.

I december-udgaven af MARK, som udkommer 1. december kan du læse om Finn Harild, som er en af de bornholmske landmænd, der leve-rer korn til Bornholms Valse- mølle. Han dyrker bl.a. manitobahvede, durum samt tritordium, som er en krydsning mellem durum og byg.

Fra vand- og vindmøller til stor-industri

Fra at have malet mel på et utal af mindre møller, er produktionen af mel til konsum nu samlet på to store og fem mindre møller.

• 1100-1200: De første danske vandmøller bliver opført af de munke, der stiftede klostre i Danmark.
• 1200-tallet: Vindmøller tages i brug.
• 1825: Staten opmuntrer til opførelse af handelsmøller. Det ændrede markedet. Handelsmøllerne afsatte primært deres varer i udlandet og i storbyerne, mens vand- og vindmøllerne betjente bønder og husmænd.
• 1873: Et voldsomt dyk i kornpriserne gik hårdt ud over handelsmøllerne, som omlagde produktionen og satsede på det danske marked. Handelsmøllerne blev dermed konkurrenter til kundemølleriet, der gradvist måtte afstå formalingen af brødkorn og i stedet slog sig på formaling af korn til foder.
• 1920erne: Vand- og vindmølleriet er stærkt aftagende.
• 955-1960: Små-mølleriet under total afvikling.
• 2020: Valsemøllen og Lantmännen Cerealia står for langt hovedparten af det korn, der bruges til konsum i Danmark. Derudover er der en række mindre aktører, som tilsammen maler ca. fem pct. af det korn, der bruges til konsum. De mindre møllerier er: Aurion, Bornholms Valsemølle, Dalby Mølle, Mejnerts Mølle og Skærtoft Mølle.

Kilde: Moelleforum.dk