Arla vil betale ekstra for Bovaer-mælk

Rettet 1/11 8.47 - 2 eurocent er rettet til 0,2 eurocent og15 øre er rettet til 1,5 øre.

1,5 øre svarende til 0,2 eurocent  kan man få i tillæg, hvis man bruger Bovaer frem for fedt til at leve op til næste års lovkrav om at mindske metanudslip fra køer. Sådan lyder det i en meddelelse fra Arla til andelshaverne. 

- Når man som landmand nu skal vælge mellem mere fedt eller Bovaer, så er vores vurdering meget klar: Bovaer er bedst for mælken og for klimaet. Bovaer er testet grundigt og påvirker hverken mælkeproduktionen eller -kvaliteten. Omvendt kan tilsætning af store mængder fedt til foderet påvirke smagen og sammensætningen af mælken. Derfor er Bovaer ganske enkelt bedre, siger Hanne Søndergaard, Executive Vice President, Agriculture, Sustainability and Communications  

Opfordring: Brug Bovaer 

Derfor opfordrer Arla danske Arla-landmænd til at bruge Bovaer frem for mere fedt under den nye ordning. For at understøtte dette valg vil konventionelle Arla-gårde, der vælger Bovaer, modtage et tillæg på 0,2 eurocent pr. liter leveret mælk i perioden, hvor de benytter foderadditivet. 

- At støtte op om og opfordre Arlas danske landmænd til at bruge Bovaer frem for mere fedt understøtter også den overordnede ambition om at reducere vores samlede klimapåvirkning. Så det er det rigtige at gøre i lyset af den nye lovgivning, siger Hanne Søndergaard.

Sådan får man tillægget

Hvis man ønsker tilskuddet til Bovaer fra Arla, skal man først og fremmest søge tilskuddet til Bovaer fra staten. Ansøgninsvinduet åbner 31. oktober og lukker igen 28.november 2024. 

Dernæst skal man ansøge om Bovaer-tillægget ved at kontakte Arla, hvilket man vil få yderligere oplysninger om senere. 

Tilskuddet er en udløber af, at det bliver obligatorisk for konventionelle danske kvægbedrifter at anvende enten foderadditivet NOP-3 (Bovaer) i 80 dage om året eller at tilsætte mere fedt til foderet hele året. Derudover kan kvægbedrifterne vælge at tilmelde sig en frivillig ordning, hvor de anvender Bovaer året rundt. 

Både den obligatoriske og frivillige ordning omfatter en kompensation fra regeringen, der er beregnet til at dække omkostningerne til indkøb og brug af foderadditiverne. 

- Loven er ikke groet i vores baghave. Vi er derudover ikke begejstrede over den måde, loven og den frivillige ordning bliver implementeret på efter den politiske behandling. Vi har en lang række bekymringer omkring udbetalingen af kompensationen, kompleksiteten og usikkerheden, som den enkelte landmand skal håndtere, siger Hanne Søndergaard i meddelelsen til andelshaverne.