

Billede 1 af 2
Kun halvdelen af den er klappet ud, men alligevel stjæler den nye slangeslæbebom fra Bomech billedet på Vredo Danmarks stand i Hal G. I sin fulde bredde er bommen nemlig 36 meter, og den størrelse har sammen med funktioner, som ikke før er set på en bred slæbeslangebom, gjort den til et trækplaster. Det siger sælger Allan Sørensen, Vredo Danmark.
- Mange skal lige hen og klappe på maskinen.
En af de særlige bommens særlige funktioner er teleskopisk udskud, der trækkes af en hydraulikmotor med tandhjulstræk. Det gør det muligt at justere arbejdsbredden fra 21 til 36 meter, mens bommens to sidefløje foldes ud. Den løsning har maskinstationsejere sukket efter, siger Allan Sørensen:
- En gang vingeudklap er sukkertoppen, for det sparer masser af tid at være fri for at skulle vente på, at flere led af bommen skal klappes ud eller i. Landmændene er især optaget af maskinens sektionskontrol med fire slanger pr. meter i stedet for de sædvanlige tre slanger pr. meter, fordi en slangeafstand på kun 25 centimeter giver en bedre udnyttelse af gyllen, forklarer Allan Sørensen.
Handler falder på plads
Bommen kan monteres på alle større gyllevogne samt nogle selvkørende gyllemaskiner og har højdesensorer til sikring af præcis styring. En kompakt konstruktion letter transporten af slangebommen, som holder sig inden for den maksimale transportbredde på vej, tre meter.
Bommen blev præsenteret på Agrotechnica 2023, og har danmarkspremiere på Agromek, hvor den blev tre stjerner til Agromek Awards. Og salget af bommen i Danmark er godt i gang, oplyser Allan Sørensen:
- Mange kan se et potentiale i bommen, og vi forventer at afslutte nogle handler her på Agromek. Der er stor interesse for den, så spørgsmålet er egentlig, om de kan nå at skrue bomme nok sammen på forhånd på fabrikken i Holland.
Det kan snart blive den 1. februar.
Relaterede artikler
Kommentarer