23-årig soholder: 200 færre søer har givet samme produktivitet

Artiklen er første gang publiceret i GRIS, juni 2021.

»Vi er ved at komme ovenpå. Særligt det seneste år er gået godt«.

23-årige Williamm Kartz Johansen kan efterhånden skrive tre år på visitkortet som selvstændig svineproducent, og han kan se tilbage på en begivenhedsrig periode, siden han trådte ind ad døren på bedriften Hvidborg, der er beliggende mellem Hjørring og Frederikshavn.

200 ekstra søer

Et af de første tiltag, som han iværksatte sammen med de to øvrige ejere, hans far og driftslederen på farens sobedrift, var at optimere på driften i form af flere søer.

»Vi kunne se, der var for mange farestier i forhold til drægtighedspladser. Derfor øgede vi soantallet med 200, og vi valgte at køre de drægtige søer til en satellitejendom tre km væk. Det har vi gjort indtil for et halvt år siden«, forklarer han og uddyber:

»Vi havde ikke nok fokus på den anden ejendom, men alligevel kom vi til at bruge meget tid på den med transport af dyr, eller så var foderanlægget gået i stå. Vi lykkedes ikke med de ekstra søer, fordi vi fik en lav drægtighedsprocent og så en høj dødelighed for både søer og pattegrise.

Ved at gå 200 søer ned i antal igen, har vi hos søerne efterfølgende set en langt bedre pasningsevne, højere drægtighedsprocent og lavere dødelighed. Samlet set har vi fået de samme antal grise solgt ud af stalden med 200 færre søer.

Det har overrasket mig helt vildt, når vi kan producere det samme med færre søer og samtidig spare sofoder. I klimastalden har vi efter ændringen med færre søer oplevet hurtigere omgangstider, og det er udtryk for, at vi har øget tilvæksten«.

Ved fodring af soen bliver alle pattegrise spærret inde i hulerne. Det har de god erfaring med på Hvidborg. Foto: Søren Tobberup Hansen

Færre søer og højere fravænningsalder

Ved ikke at presse farestalden så meget, er fravænningsalderen næsten på fem uger igen.

»Vi tror på, at de færre søer er vejen til, at vi nemmere kan stoppe med zink, når vi skal det, fordi vi vil få grise med en højere fravænningsalder, som dermed er mere robuste«, siger William Kartz Johansen, der med 34 solgte gris pr. årsso stiller sig godt tilfreds med tanke på de rammer, han driver svineproduktionen i.

»Klimastalden er den nyeste bygning fra 2008, resten er bl.a. en tidligere kvægstald, og derfor er jeg godt tilfreds med 34 solgte grise pr. årsso«, siger han og nævner, at han ved overtagelsen af bedriften stort set kunne nøjes med at renoverede 129 farestier med nyt inventar.

På ønskesedlen står en ændring af drægtighedsstierne, hvor der i dag er 17 søer, der får gulvfodring.

»Jeg vil gerne have en løsning med chip, hvor der f.eks. er to bokse pr. sti, så den enkelte so kan få ro, når den æder. Det kan godt være en løsning, jeg går efter frem for nu, hvor der kan være kamp om foderet«, påpeger han.

Foderforsøg og nej til mælkeanlæg

På fodersiden har han blandt andet kørt forsøg med at gå op på to gange daglig fodring i drægtighedsstierne. Ønsket var at reducere slåskampe og dårlige ben, men det har ikke haft en effekt.

Mælkeanlæg, der har vundet indpas hos mange soholdere, er heller ikke med i planerne på Hvidborg.

»Som med fodring, hvor vi har indkøbt færdigfoder for at gøre tingene simple, så er vores tanke, at vi skal have soen til at passe grisene frem for, at et mælkeanlæg gør det«, siger han og nævner, at det sjældent sker, at ammesøer laver nul-fravænninger.

Gylte lægges ud med 15 grise, mens søernes patter tælles og antallet af udlagte pattegrise tilpasses derefter.

»Vi bruger næsten ingen oxytocin, måske giver vi 1 ml til tre søer om ugen, ellers lykkes vi med at give dem halm og en korrekt foderindstilling«, siger han.

Var klar til mere og købte soejendom

Selv om William Kartz Johan sen nu har fået strømlinet sin produktion og oplever en god effektivitet, glæder han sig over, at han i foråret fik medejerskab af endnu et sohold med 1.700 søer.

»Jeg er efterhånden blevet lidt til overs på Hvidborg, hvor jeg har fået rigtig dygtige medarbejdere.

Derfor ser jeg også frem til at lære den nye ejendom at kende. Jeg trives ved at udvikle bedriften«, siger han, der for tiden veksler mellem at være på Hvidborg og den nytilkøbte bedrift, Striben.

Personligt: Har villet svineproduktion længe

William Kartz Johansen er godt klar over, at han er heldig, at han som blot 23-årig er medejer af to sohold.

Han betegner sig som meget ydmyg i forhold til, at han i en - for svineproducenter - meget ung alder har fået muligheden for at blive selvstændig svineproducent, fordi han har både sin far og sin fars driftsleder med som medejere af både Hvidborg Agro og senest Striben Agro.

»Jeg er ydmyg over at have fået den her mulighed, men samtidig giver det mig også et voldsomt ansvar«, siger William Kartz Johansen, der først for alvor fik øjnene op for mulighederne som svineproducent, da han i sin første praktikperiode fik ansvar. 

Siden er han gået 100 procent efter en karriere som selvstændig svineproducent.

I første omgang gjorde han sig bemærket, da han for et par år siden blev kåret som årets svineelev. 

Siden blev det bemærket, da han først blev medejer af Hvidborg og tidligere i år blev medejer af et noget større svinebrug ved Vodskov.

»Mit mål er at udvikle ting. Det trives jeg rigtig godt med, men jeg er heller ikke kommet sovende til tingene. Det har været en god læringsproces at være selvstændig«, siger William Kartz Johansen.